Dag minus 3 - Søndag den 22. juni 2003

Der er det samme hver gang. Man bliver altid færdig i allersidste øjeblik – eller lidt senere.

Man tror aldrig, at man når det, men sådan skal det åbenbart være.

Det var denne dag, hvor Frans skulle ankomme til Danmark. Jeg skulle hente ham i lufthavnen i Billund kl. 16.10. Og heldigvis var han der. Han var i et vældigt humør. Sammen med sin kone har han de sidste godt 14 dage været rundt i Tjekkiet og Ungarn, og her til slut havde de opholdt sig en lille uges tid i London, hvor deres yngste søn arbejder.

Men nu var konen taget tilbage til Syd Afrika, og hermed var Frans klar til at starte på sit usædvanlige cykeleventyr. Og han var ganske tydeligt kommet til Danmark for at opleve noget.

Vi havde en behagelig tur til Ellidshøj, der mildest talt ikke minder meget om Cape Town.

Vi fik først et herligt aftensmåltid og sludrede lidt, inden vi gik en tur i landsbyen. Vi har en kirke, der er omkring 900 år gammel, og så gamle huse findes slet ikke i RSA(Republic of South Africa), så den kunne han godt lide.

Vi så lidt på cykel- og trailerparken og han tog sin medbragte sadel frem. Den er lidt bredere og blødere end den ”hans” cykel er monteret med, og den skal vi have skruet på. Han havde også sine egne pedaler med. Men det bliver i morgen.

Denne første aften gik med at sludre om alt og ingenting. Vi kiggede også lidt på Danmarkskortet. Frans har det på samme måde som mig med kort. Til stor for mange andre kan vi sidde og glo på kort i timevis, og det er let for os at forestille os, hvordan det vil være, når vi kommer til at køre der.

Og bagefter sidder vi så kigger på kortet og forsøger at komme i tanker om, hvordan det var at køre der.

I morgen er jeg desværre arbejdsramt om formiddagen, da en hård og uforstående chef forlanger at, vi holder møde om næste års arbejde. Det havde han altså ikke behøvet at gøre for min skyld.

Om aftenen skal vi til Hadsund, hvor jeg har fået lov at være med i TV-Nords Sct. Hans-aftens program. Jeg har forklaret Frans om denne specielle skik med afbrænding af hekse og fællessang om bålet, og det bliver spændende at se, hvad han siger til det.

Selv om dette var en minusdag ifølge kalenderen, blev det alligevel en plusdag, når man kigger på indholdet.

Holger C. Andersen

Rejsearrangør

Dag minus 2 – mandag den 23. juni

Det blev til endnu en utrolig travl dag. Fra 9 til 14 var jeg til et kursus, hvor jeg mentalt var helt andre steder. Men alligevel gik jo også denne formiddag, så jeg kunne komme hjem og forberede mig til aftenens TV-program.

Det var TV-Nord’s Skt. Hans aftens udsendelse i Hadsund. Edel var desværre blevet syg, så Frans og jeg måtte tage alene derned. Vi var der omkring 18.30, fordi vi skulle snakke om aftenens forløb med produceren. Det regnede, da vi kørte derned, men det blev snart tørvejr igen. Jeg fik hilst på Gorm og blev sat ind i aftenens forløb. Det er umådeligt interessant at få lov til at kigge ind bag kulisserne på sådan en udsendelse. Jeg var ikke spor nervøs, for jeg vidste, at han ikke kunne stille mig et spørgsmål, jeg ikke kunne svare på. Der blev lavet 2 optagelser. Den første var direkte, og den tog kun ganske få minutter. Men det gik vist rimelig godt, og jeg kom hverken til at bøvse eller sige noget fjollet.

En times tid senere blev der lavet endnu en optagelse, der skulle sendes dagen efter kl. 11. Den gik også rigtig

godt. Så kunne vi slappe lidt af. Det kunne TV-folkene også. Regnen havde hængt over Hadsund, og de havde været meget betænkelige.

Men det gik.

Der er ingen tvivl om, at Frans fik en god oplevelse denne aften. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Skt. Hans fejres ganske få steder i Syd Afrika. Hvor må det være underligt at se på aktiviteterne sådan en aften. Men også lidt spændende.

Vi fik lidt at spise – på TV-Nords regning – inden vi kørte hjem igen.

Klokken var henad 10, inden vi kunne sætte os og slappe lidt af.

Det første vi gjorde var at se på en videooptagelse af aftenens program.

Dernæst undersøgte vi, hvordan vejret så ud til at udvikle sig, og det kunne sagtens have været meget værre.

Men det bliver det måske også.

Dag minus 2 – tirsdag den 24. juni.

Nu er det ved at være lige op over. Hovedet begynder at summe med ting, der skal gøres og andre ting, der absolut ikke må glemmes. Og når man har ”ansvaret” for en anden, bliver det ikke nemmere.

Denne morgen ville vi godt have prøvekørt cykler og trailer, men det tillod vejrguderne ikke.

Det regnede helt vildt.

Vi kastede os derfor over alternative planer med numrene A, B og C. En af disse planer gik ud på at hjemsøge Aalborg Storcenter, hvor vi bl. a. fik lynfremkaldt en film. Det var samtidig en test af et nyt kamera, så kom ikke og sig, at jeg ikke er i usædvanlig god tid med planlægningen.

Ud på eftermiddagen stilnede regnen så meget af, at vi kunne få cyklerne ud. Det var ikke så ligetil en sag for Frans at styre køretøjet. Bl. a. skulle han huske at holde sig i den rigtige side af vejen. Og så var der en heftig vind.Men vi fik da kørt en 10-12 km, og så må det række i første omgang. Men vi må tage det helt roligt i starten.

Nu gik det op for mig, at der var en ustabil forbindelse mellem min bærbare og mit digitale kamera. Det voldte faktisk store problemer. Og jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt jeg kan få fat på billederne.

Derfor må jeg opforedre de mennesker jeg  møder på min vej, og som har et digitalt kamera, om at sende deres billeder til Klaus på kfr@mail1.stofanet.dk

Det er for sent at gøre noget ved problemet nu. Jeg kan kun krydse fingre. Men skulle der være dagbogssider, hvor der kun findes det levende ord, så har man altså her forklaringen.

Men det kan man måske også klare sig med her i Grundtvigs eget land.

Resten af dagen gik med at spise en hel masse fisk, lægge bagagen op i lange rækker og gå en tur i omvejen.

Der se ud til at det bliver tørvejr og medvind i morgen.

Dag 1. 25. juni Ellidshøj - Gåser ( ikke Ulsted )

I dag 55 km. Totalt 55 km.

Kørt for sjov: 18 km

Så er vi i gang. Vi var ualmindelig nervøse, da vi skulle starte fra Ellidshøj kl. 10. Vi fik selskab af nogle venner ved afgangen, og også nogle repræsentanter for Kræftens Bekæmpelse var mødt op.

Det var vi rigtig glade for. Der var måske ikke sort af mennesker, men vi var da nogle stykker.

Fotografen fra Aalborg Stiftstidende, som var blevet os lovet, glimrede med sit fravær.

Lars fra teamlars.dk var også med, og ham fik Frans og jeg lejlighed til at hygge os med resten af dagen, da han fulgte med helt til Gåser.

Vi havde mest medvind, og selv om regnen truede, blev det ikke til noget. Frans kæmpede med sit køretøj, men det gik planmæssigt. Hans største problem er, at han aldrig har siddet på en racercykel før, og så er han altså ikke meget for at køre i højre side.

Men det blev også klaret. Vi holdt en pause i Mou, hvor vi delte 3 sodavand og 2 madpakker som en jeg godt kan lide, havde lavet. Derpå kørte vi til færgen og vi blev slet ikke søsyge på den ca. 4 minutter lange overfart fra Egense. Fra Hals skulle vi 7-8 km ud til Gåser, hvor vi på Sønderskovvej 192 fandt vores primitive campingplads. Manden i huset tog venligt imod os og viste os tilrette.

Frans og jeg slog vore telte op, og det viste sig, at Frans aldrig har prøvet at sove i et telt før. men så er det jo prøvet.

Vejret var nu rigtig dejlig og de 16 grader var rimelige. Vi smed trailerne fra os for at vende tilbage til Hals. Her vil vi kigge lidt på byen, der er rigtig hyggeligt. Vi vil se på folkelivet, og til Frans' store glæde er der gademarked her. Det er sådan noget, han rigtig kan lide.

Vi slutter vel så dagen med at tage næring til os et eller andet sted.

Lars kommer måske og kører med i morgen også, og kan man lide vores selskab er det noget vi sætter pris på, at man gør.

Men det går ikke stærkt.

Første dag gik rigtig godt. Vi var "tense", som Frans siger, men vi kom igennem uden uheld, og det var næsten det vigtigste denne dag.

Og nu har vi allerede smidt de første penge ned i bunden af den sæk, som vi forhåbentlig kan fylde til de kræftsyge børn.

Vi ses lige pludselig.

Holger C. Andersen

Turistguide

Dag 2. 26. juni 2003

Gåser (ikke Ulsted ) - Sæby

Distance 60 km. Total: 115 km.

Der var godt nok gang i den denne dag. Det var første gang nogensinde, at Frans sov i et telt. Han kæmpede lidt med puder og sovepose, man han fik vist en god nats søvn.

Vi fik herlig morgenmad, inden vi tog afsked med Jørn og Jennifer. Det var et hyggeligt sted at bo. Stille og roligt.

Der var det mest fantastiske vejr denne morgen. Et vejr som heldigvis skulle blive vores følgesvend resten af dagen. Ganske fantastisk. Vi sejlede stille gennem landskabet til Gandrup, Ulsted, Dronninglund og Aså og derfra videre mod Sæby. Vi var ret tidligt i Sæby og brugte tiden til at kigge lidt på denne smukke og meget turistvenlige by. Jeg fik en film fremkaldt og fik indkøbt et par nye solbriller. Vi var også lige indenfor i byens smukke kirke.

Kl. 16.30 var der modtagelse på byens torv, hvor de uhyre aktive medlemmer af lokalforeningen af Kræftens bekæmpelse tog imod. Der var en lille stand med balloner til børn, og der var plakater og info. Både Emmy og Finn Jakobsen fortalte tilhørerne om projektet. Det er helt imponerende, hvad de rare mennesker i Sæby har præsteret. Der skal meget til at imponere

mig, men det er altså sket i dette tilfælde.

Vi tilbragte resten af dagen sammen med Finn og Emmy og nogle af deres rare venner. Vi fik en usædvanlig dejlig dansk middag bestående af flæskesteg og jordbær med fløde. Et herligt måltid.

Senere på aftenen var vi på havnen for at høre flaget blive "spillet" ned af en ung pige på trompet. Vi beundrede også "Fruen fra havet", der står og knejser ved havnen. Det er sjældent man oplever en dansk sommeraften som denne, og det var da en herlig aften at præsentere for en gæst fra udlandet.

Det gik meget bedre for Frans at kontrollere køretøjet denne dag. Han er træt, når der bliver aften, fordi han konstant bliver bombarderet med nye indtryk.

- Vi vil jo alle sammen så gerne vise vores by frem, forklarede Ejvind Knudsen, der er ven af huset.

Og det vil man jo gerne.

Det var igen en fantastisk spændende dag, som vi vil tænke tilbage på med stor glæde.

I morgen går det videre mod Skagen, hvor vi skal spille glade turister.

Dag 3. 27. juni 2003

Sæby til Skagen 65 km

Total 180 km

Vi trænge altså til en god nats søvn. Vi havde haft gang i meget i Sæby, og efter at vi havde sluttet af på havnen, hvor en ung pige spillede flaget ned med sin trompet, sagde vi godnat til statuen ”Fruen fra havet”.

Jeg skulle lige skrive en dagbogsside, og da jeg kom ind på vores værelse sov Frans allerede. Det gjorde jeg også i løbet af kort tid.

Vi vågnede til en vidunderlig solskinsfyldt dag, hvor vi startede med et veldækket morgenbord: Rundstykker, ager, ost, syltetøj m.m. Der manglede i hvert fald ikke noget. Vi startede med at køre ned på torvet, hvor vi holdt en kort pause, inden vi tog afsked med alle vore nye venner. Det var virkelig en oplevelse at være i Sæby. Det glemmer vi ikke lige med det samme.

Første stop blev krudttårnet i Frederikshavn. Vi var inde i tårnet og vi beundrede det smukke bygningsværk.

Videre gik det mod Skagen, hvor Frans fik nogle problemer, når vi skulle overhale de mange cykelturister. Cykelstierne var noget smalle.

Vi spiste vores medbragte frokost lige efter Ålbæk (Tak for det Emmy).

Vi benyttede lejligheden til at kigge indenfor i Antikvitetsforretningen der ligger lige uden for byen.

Så skulle det handle om Råbjerg Mile. Den er bare så imponerende. Vi var der en halv times tid. Lige før Skagen besøgte vi den tilsandede kirke. Jeg ved nu ikke lige, hvor imponerende den er, men den er en symbol på Skagen, så man skal kunne sige, man har være der.

Fra kirken ringede jeg til Evald og Dorthe, der så venligt havde lovet os at huse os, mens vi var i Skagen.

Det gik rimelig godt med at finde derhen, og vi fik lov til at benytte et dejligt kælderværelse.

Vi fik en kop kaffe sammen, inden vi cyklede ud til Grenen. Vejret var stadig fantastisk, og det er altid en oplevelse at stå ved enden af det europæiske kontinent.

Det er lidt forskelligt, hvordan spidsen vender, men denne dag var der en tydelig markering, så Frans kunne få fornøjelsen af at være nået til enden af Danmark. Jeg mindedes den dag, da Frans tog mig til Cape Agulhas, der er Afrikas sydligste punkt, og nu var vi her.

Underligt.

Om aftenen tog vi ind til byen, hvor vi kiggede lidt på, hvad der skete. Vi fik en bid brød, og vi besøgte vores ven Lars på Storm P. Vi var der, før han fik rigtig travlt, så han havde tid til at sludre lidt.

Resten af aftenen tilbragte vi med at kigge på folkelivet på havnen og i de tilstødende gader.

Det var en rigtig dejlig aften.

Disse små cykelstier er voldsomt trafikerede, og det er ikke nemt at passere andre cyklister.

Ved Ålbæk skulle vi mod vest til Tversted, og mens jeg stod og studerede kortet og fandt ud af, at den vej jeg havde valgt var alt for trafikeret, kom en flok cyklister forbi. Det var nogen, der faktisk vidste, hvem vi var, og de viste os nu en alternativ rute, der på små veje tog os til Skiveren og til Tversted Søerne. Det var en fin vej, men desværre udviklede den sig til en grusvej, der dog ikke kostede os punkteringer. Midt inde i skoven skulle vi pludselig vælge om vi ville følge cykelrute 1 eller nr. 3.