Dag 8 fredag den 12. maj 2023.
Nørhalne
- Hørby 57 km. Totalt 409 km
Lad mig starte med at beklage
at dagen i går, der var den 11. maj, uvederhæftigt fremstod som den
10. maj.
Til gengæld kan jeg berolige jer med, at det ikke er
sidste gang, det sker, når jeg har lidt dårlig travlt
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst
har fået stegte ål.
Det er i hvert fald længe siden.
Mine
forventninger til denne herreret var tårnhøje, og jeg blev bestemt
ikke skuffet.
Jeg ved ikke, hvor mange kilo, der blev stegt, men
der var rigeligt.
Nye kartofler og persillesovs, og hvad har vi
dog gjort, at vi skal have det så godt.
Benene blev anbragt som
de skulle rundt på tallerkenen.
Ålene svømmede, som de
skulle.
En oplevelse.
Sidst på dagen drog Kaj og jeg på tur
til St. Vildmose, der er ganske imponerende.
Vi prøvede den nye
bro ved trædestenene.
Kæmpestenen beundrede vi på afstand.
Man
kan sagtens få en dag til at gå godt med Vildmosens attraktionener,
hvis man skulle komme den vej.
Der er plancher og museum, og af de
lokale kan man sikker få at vide, hvor nattergalene synger.
Kan
varmt anbefales.
Efter en herlig nat i Baronens seng
vågnede jeg op til en velsignet duft af kaffe.
Jeg fulgte duften
og den hyggelige klirren af bestik, gryder og æggebægre.
Og
snart sad vi igen bænket om et veldækket bord
Når jeg om føje tid efter al
sandsynlighed sidder muttersalene ude i ødemarken uden hverken vådt
eller tørt, vil jeg lade tankerne gå tilbage til min tur fra Skjern
op gennem Jylland, hvor risikoen for hungersnød aldrig var
overhængende.
Uden at jeg rigtig opdagede, hvordan
det gik til stod der pludselig et par stykker drømmekage ved den
sidste kop kaffe, inden jeg lagde Nørhalne bag mig.
Sidste gang
jeg besøgte Brovst gik jeg ind til bageren og bad om et stykke
drømmekage.
Det havde de ikke, men det har de i Nørhalne.
At
huske, Bøv.
Vejrguderne var i godt lune på min
rejse gennem Sulsted, Tylstrup, Hvilshøj, Hallund, Hellum og
Kirkholt som jeg nød i fulde drag.
Vinden havde en halv fridag,
og solen asede og masede.
De store gule rapsmarker var at finde
her og der.
Køerne så glade ud.
Jeg fandt en kæmpestor mark,
hvor voldsomt mange grise i alle størrelser og aldre havde det
skønt.
Bedre kan en gris vel ikke have det, fandt jeg frem til.
Jeg holdt frokostpause i Østervrå.
Jeg havde tidligere overnattet der og
vidste præcis, hvor jeg kunne finde en pavillon til min frokost.
Det fornøjer mig at køre gennem alle disse skønne små landsbyer.
Her bor der helt sikkert mennesker, der har det godt.
Mine værter bor i Hørby.
Det er en
lille landsby med 406 indbyggere.
Man deler skole med Dybvad, og
det er fornuftigt.
Der er også en lille købmand.
Man kan
sikkert ikke få alle de varer, som de store kæder lokker med, men
hvis ikke man handler der, eller hvis man kun køber den liter mælk
man glemte at købe i Gigastore, så har man pludselig ingen
købmand.
Vi er mange der sætter stor pris på de små samfunbd
og de ting, de kan, men det kommer med en pris.
Min gode vært Ole her i Hørby er en
rutineret turcyklist, og historierne vælter frem.
Først drak vi
kaffe.
Med lidt godt til :-)
Han kunne fortælle om dengang i
Tyskland, var det vist, hvor han havde forvildet sig ind på en
motorvej, og hvor han valgte at klatre over autoværnet og videre
gennem brombærkrat med cykel og trailer, og jeg kom straks i tanker
om dengang det østrigske politi fangede mig på en motorvej og
eskorterede mig til nærmeste frakørsel.
Hvis I en kold
vinteraften anbragte Ole og mig i hver sin lænestol foran en
buldrende kaminild, så garanterer jeg for, at røverhistorierne vil
stå i kø.
I går spiste jeg stegte ål.
I dag
står Elvira på et helt nyt gulvtæppe og fiser den af, mens jeg
finder mit leje i en dejlig campingvogn.
Er der noget at sige til, at jeg sætter
pris på lejrlivets glæder.?
Men vi skal meget længere mod
nord.
Næste stop er Frederikshavn, hvor jeg begynder at løbe tør
for Danmark.
Og så kommer udfordringerne, for det
kan simpelthen ikke passe at det er så nemt og sjovt at være
langturscyklist.
Men det skal nu nok gå alt sammen.
Sørg nu bare for at have
det rigtig godt.
Og endnu en gange tak for de mange
hilsener.
Det glæder Den gamle Cyklist”
”Nord 2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.
Læs mere på bikingdane.dk hvor der
er opdateringer med jævne mellemrum.”
Dag 10. Søndag den 14. maj
2023.
Frederikshavn 18 km. Totalt 449 km
En stille dag på
Kæret.
Det vælter ikke fuldstændigt min
tidsplan, for kalenderen afslører, at jeg har en aftale i Jelling
sidst i oktober.
Det når jeg lige netop.
Jeg er desuden blevet opgraderet til
hundesitter for Luna Hund her om eftermiddagen.
Hun er rigtig nem
og sød, så det er en fornøjelse.
Jeg har tidligere bekendtgjort, at jeg
i mit næste liv vil være opdagelsesrejsende, men jeg tror jeg vil
være hundesitter sideløbende.
Det har jeg gjort ved flere
lejligheder, og der er ikke indløbet nogle klager fra de pågældende
hunde.
Vejret er endnu engang fantastisk.
Jeg
sov rigtig godt i havehuset.
Der er en fin, men lidt lav
drømmeseng, som er rigtig god, når først jeg er anbragt.
Det
kan virke lidt akavet, når jeg fra det lave leje kæmper mig op til
oprejst tilstand.
Men der var heldigvis ingen vidner.
Elvira fik strammet sine eger. Vi havde en konsultation hos en autodidakt superegestrammer sidst på eftermiddagen, og der var ingen knækkede eger eller beskadiget fælg.
Vi kæmpede en brav kamp for at få
hjulet af og på.
Jeg håber ikke, at jeg ender med at stå ude i
ødemarken og kæmpe sådan en kamp.
Jeg har anskaffet mig en billet til
færgen i morgen eftermiddag.
Det koster omkring 300 kr for en
enkeltbillet. Og det er vist ikke urimeligt.
Det er min agt at tilbringe første nat
på campingpladsen midt i Göteborg,
Der kan jeg så fise rundt
den første aften og snakke noget svensk, så det er på plads til
næste dag hvor vi skal længere mod nord.
Jeg regner med at flytte ind hos
Pernilla længere mod nord, men nu må vi se, hvad hun mener om den
sag.
Jeg var lige ved at misse det daglige
succeskriterium på 9 km, så det blev nødvendigt med en aftentur
til molen, hvor ingen, absolut ingen fangede nogle fisk.
Så var
det jo heldigt, at vi ikke havde fiskestænger med.
En skål for det blinkende søernes bånd
Tekst: Chr. Richardt, 1860
En skål for det blinkende søernes
bånd,
som folder sig om Sveriges skulder,
for stålet, som fra dybet vokser helten i hånd,
for sangen, som med fosserne ruller.
Og er der lidt pynteligt ved gossarne der:
det kommer af de nysselige birketræ'r!
Svensken er os god,
med ham vi blanded blod,
Sverrig har vi kært,
thi længe har vi lært:
For "sanning och rätt"
bliver armen ikke træt,
og hjertet har brodersind mod Danmark.
Sørg nu for at have det rigtig godt, så går det alt
sammen.
”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.
Læs mere på bikingdane.dk hvor der
er opdateringer med jævne mellemrum.
Dag 12. tirsdag den 16. maj
2023.
Göteborg: 12 km. Totalt 477 km.
Selv om det var i
Sverige sov jeg stort set lige som jeg plejer.
Denne plads er ikke
rigtig beregnet for teltliggere, men jeg har da fået et lille
hjørne.
Der er ikke noget strømstik, men jeg
stjæler med arme og ben fra køkken og lignende
lokaliteter.
Personalet er venligt og hjælpsomt, men det der med
at negle strøm klarer jeg selv.
Jeg har fundet ud af, hvorfor min mobil
ikke ville lege med. Det var noget roaming, jeg skulle have vinget
af.
Så langt så godt.
Nu ved jeg, hvor ”3” og ”telenor”
holder til i Göteborg.
Begge selskaber var indblandet i min plan
B, der handler om at gafle noget wifi data.
Det er de så ikke
mere.
Den slags er kun for svenske borgere, ved jeg nu.
”3”
damen var tilmed ubehøvlet, og det var da ikke nødvendigt.
Hvis jeg havde haft den viden i går, kunne jeg være kørt videre i dag.
Vi er nu gået i gang med Plan C.
Den
omhandler blandt andet Post Nord og en dame ved navn Kerstin.
Af andre interessante ting kan jeg
oplyse, at man her på egnen godt kan finde på at kaste rå løg på
en burger.
Det er ikke nok med at vi morer os, vi lærer også
noget.
Göteborg synes at være fyldt med
løbehjul, der med høj fart drøner rundt overalt.
Det er med at
have et øje på hver finger her.
Det er ikke en by, jeg kommer
til at blive rigtig glad for, så jeg ser lidt frem til at lægge
stenbroen bag mig.
Jeg kan rose mig af, at jeg endnu
engang opfyldte succeskriteriet for en dagsmarch.
Og der var endda
et par overskydende kilometer at gøre godt med.
YR er inde på, at der er regn når jeg:
Vågner op
Pakker mit telt.
Kører fra pladsen.
Det er bestemt ikke et valg, jeg
påskønner.
Desuden kan jeg forvente side/modvind.
Så måske kommer mit regnslag i spil.
Sørg nu for at have det rigtig
godt, så går det alt sammen.
Man skal være god ved sig, så
længe man har sig.
”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.
Læs mere på bikingdane.dk hvor der
er opdateringer med jævne mellemrum.
Dag 13. onsdag den 17. maj
2023.
Göteborg - Ödsmål: 69 km. Totalt 536 km.
Det blev
en dramatisk dag.
Dem har jeg ingen brug for, men ingen
spørger.
Jeg gik tidligt til ro, og sov rigtig godt.
Den
lovede regn holdt sig væk.
Så langt så godt.
Men hvor var det
dog koldt.
Vi var nede på 4 grader.
Jeg fik en kop kaffe, og så følte jeg
mig klar.
Det gik nemt med at finde ud af byen.
Det er en
virkelig smuk rute.
På den ene side har vi jernbanen, og på den
anden side motorvejen.
Og så er der lidt industri at glæde sig
over.
Den tunge trafik forhøjer bare nydelsen.
Så viste det sig, at den lovede regn,
bare var blevet forsinket.
Men nu var den der.
Ikke voldsom
regn men nok til, at jeg blev mere kold.
Så lød der en lyd, jeg ikke syntes
om.
Jeg har hørt den før og jeg kender den alt for godt.
Det
var lyden af en eger, der knækker.
Skrammel.
På det tidspunkt havde jeg 50 km til
min lejr, og selv om den slog meget, kunne jeg køre videre.
Og
hvad skulle jeg ellers have gjort?
Det forekom mig, at den slog mere og
mere og et eftersyn afslørede, at fælgen var flået i stykker.
Nu
bander vi ikke i dette forum, så jeg sagde: ”Hovsa, det var
søreme ærgerligt”.
Nu havde jeg forladt jernbanen &
Co, og det var et vældig smukt område.
Men jeg havde lidt svært
ved at kunne nyde det.
Ved et tilfælde holdt hjulet præcis,
til jeg kom til min Camp.
Så var det blevet så skævt, at det
ikke kunne køre rundt.
Jeg hilste på mine søde værter, og
det viste sig, at jeg har lejet et helt gannelt og nydeligt hus, med
alt hvad jeg har brug for.
Virkelig et dejligt hus.
Jeg fortalte mine værter, at jeg havde
tænkt mig, at bevæge mig ind til den store by Trollhättan 13 km
væk den følgende dag, der er torsdag.
Kr. Himmelfartsdag, sagde de.
Alt
lukket.
Hmmm.
Handling var påkrævet.
Jeg har jo
ingen garanti for, at nogen gider forsyne mig med et hjul, når jeg
kommer derind, men det vil tiden vise.
Jeg har nu gjort det, at jeg har lejet mit hus torsdag og fredag også, og så satser jeg på at stå ved cykelbiksen fredag kl. 10.
Der er et busstop lige udenfor mit hus,
så lidt held er der da i sprøjten.
De kører så kun hverdage.
Og det vil så sige, at jeg i morgen
har en total fridag.
Jeg kan jo evt slentre lidt i omegnen
Sørg nu for at have det rigtig
godt, så går det alt sammen
”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.
Læs mere på bikingdane.dk hvor der
er opdateringer med jævne mellemrum.”
Dag 14. torsdag den 18. maj
2023.
Ödsmål - Trollhättan - Ödsmål: 16 km. Totalt 552
km.
Det blev en udramatisk dag.
Dem har jeg god brug for,
hvis nogen spørger.
Jeg har sagt det så tit, og jeg siger
det igen: ”Nød lærer nøgen kvinde at gå over åen efter
vand”.
Jeg sad en stund og legede Kaptajn Haddock, og derfra gik
jeg direkte over i ”Hvad gør vi nu lille du”.
Så var jeg omkring et fragtfirma, og
jeg fandt ud af den bus, der ikke kører ikke tager cykler med.
Så kom jeg i tanker om, at jeg havde
haft kontakt til en FB-cykelgruppe i Trollhättan.
Jeg forfattede
et indlæg, som jeg sendte afsted meget tidligt om morgen.
Og minsandten om ikke jeg fik en besked
fra en yderst venlig sjæl, der havde en holder på sin bil, og han
ville godt køre mig til en cykelhandler.
Jeg mente nok, at alt
var lukket, men han sagde: ”Jeg kommer om 20 minutter”.
Den
gamle Cyklist var glad, da han holdt udenfor mit fine hus.
Vi
kørte de 15 km ind til byen, hvor vi fandt en flink cykelmand.
Jeg
sagde tak til min redningsmand, der kørte i en herlig elbil.
Jeg
tilbød naturligvis at betale for hans ulejlighed, men den brugte
ikke meget strøm, hævdede han.
Den gode samaritan har ikke hørt
det sidste til mig.
Kan man give en hjælpende hånd,
selvom man kun har én af dem?
Jeg fik øje på hende inde på
McDo, hvor jeg faldt ind, mens jeg ventede på, at Elvira skulle
blive færdig hos cykeldoktoren.
Hun var nok 25 år gammel, og hun
var over det hele.
Jeg tænker, hun var født med én hånd, for
hun for frem med bakker og rengøringsudstyr fuldstændig uden
problemer.
Hun havde også tid til at sige velkommen til gæsterne,
og hvis én af dem tøvede et øjeblik, når de bestilte på de store
skærme, var hun på pletten.
Det kunne jeg ikke lade gå upåtalt
hen.
Jeg sagde til hende, hvor positivt hun fremstod, og hun
svarede, at hun også var rigtig glad for sit arbejde.
Hun blev
rigtig glad, da jeg sagde, at hun var ”guld” for McDo.
Jeg turde næsten ikke sætte mig op på
cyklen.
Hvis du har oplevet noget tilsvarende, kender du den
følelse.
Men alt syntes at være godt, og vi kørte mod Ödsmål
og nød den fantastiske natur.
Sådan skal en cykelvej se ud.
Op
og ned og ud og ind.
Fantastisk.
Vi fandt endda lejlighed til at skaffe
lidt forsyninger i en COOP på vejen.
Og nu har jeg lidt brug for hjælp til
noget, jeg ikke forstår.
Vi snakker så meget om, hvor billigt
det er at handle i Sverige pga den gode kurs, men hvad sjov er der
ved det, når priserne er vanvittigt høje?
Og så har jeg en helt ny
situation.
Selv om jeg naturligvis frygter nye sammenbrud, går
det videre i overmorgen.
Med en pænt stor chauffør og en
voldsom mængde skrammel i bagagen kan der nemt komme nye
sammenbrud.
Undlad venligst at kommentere på første del af det
udsagn :-)
Og i morgen ville jeg sådan set være
klar til afgang, men nu har jeg lejet huset en dag mere, og det lader
jeg ikke gå til spilde.
Min seng svarer til resten af dette
fantastiske hus, så jeg tager de 2 nætter mere, jeg har lov til
under dynen.
Videre går det nordpå uden at jeg
rigtig ved, hvad jeg vil.
Men jeg har i hvert fald en aftale med
Kerstin, der befinder sig ca 80 km nord for Camp Ödsmål.
Jeg er kommet i tanker om, at sidst jeg
var på disse kanter ødelagde jeg en fælg. Den fik jeg skiftet i
Mellerud ikke langt herfra.
Det kan man godt tænke lidt over.
Når jeg senere skal markedsføre et
rejseforedrag om denne rejse, vil jeg være rigtig glad for at mit
hjul gik i stykker.
Sådan føles det ikke lige i øjeblikket.
Jeg
er i Afrika halvdelen af oktober samt hele november, men ellers er
jeg klar.
Hvis du nu sidder og mangler gode ideer
til en ferie vil jeg gerne anbefale denne egn.
Dette hus har plads
til en stor familie, og her er alt, hvad man har brug for.
Prisen
er overkommelig.
Og så er man 15 km fra den store by
Trollhättan.
Er man cyklist kan man sikkert finde nogle at køre
sammen med, hvis man føler for det.
Cykelløb i Italien, kikskage og andre
forsyninger og en cykel med nyt baghjul.
Jeg nyder øjeblikket.
I
morgen kender vi ikke, og tak og lov for det.
Der sker af og til ændringer på min
hjemmeside, der har noget med min tur at gøre.
Hvis man kigger
indenfor der, så vil man se ”Breaking news” allerøverst.
Det
har jeg lige lavet til jer.
Sørg nu for at have det rigtig godt,
så går det sikkert alt sammen.
”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.
Læs mere på bikingdane.dk hvor der
er opdateringer med jævne mellemrum.
Dag 15. Fredag den 19. maj
2023.
Ödsmål - Ödsmål: 9 km. Totalt 561 km.
Der er stadig meget koldt om
morgenen.
Vi var igen nede på 4 grader, da jeg forsøgsvis
skubbede min fornuftige dyne til side.
Da det var gjort, trak jeg
den tilbage igen og tog en time mere.
Det er jo først i morgen, jeg skal
videre.
Da går turen til Mellerud, og endnu engang skal jeg
gennem Trollhättan.
Dagen gik med hjemlige sysler.
Det
handler bl. a. om storvask, hvis man kan bruge den betegnelse om 5-6
stykker tøj.
Der står godt nok en vaskemaskine her,
men den kan jeg garanteret ikke finde ud af, så jeg stod på hovedet
i håndvasken.
Jeg skulle mene, det blev lidt renere, end det var
før.
Lugten er i mindste anderledes.
Men så var der jo den udfordring med
at klare cuttet til succeskriteriet på de 9 km.
Og det er
formidabelt, hvad man kan klare, når man rigtig tager sig
sammen.
Jeg kørte 4½ km ud af vejen og vendte rundt.
Og
minsandten om ikke der stod 9 km på måleren, da jeg kom
hjem.
Stuur, stuur nummer.
Når morgenkulden er forduftet, er der
ganske smukt vejr.
Og der er mange, der har væltet stenen til
side og givet sig i gang med at lege sommer.
Der er cykelrytterne, der småsnakker
sig gennem landskabet, mens dækkene afgiver deres karakteristiske
hvislende lyd.
Det kan god ærgre mig, at jeg aldrig mere kommer
til at køre i en flok på den måde, men alt har sin tid.
Jeg har
jo været der.
Der er også mange motorcyklister, og jeg bemærker, at alle, jeg har set, kører pænt.
Der er små grupper af motorcyklister, der forskudt for hinanden tøffer af sted.
Og mens jeg stod derude, hørte jeg en
voldsom buldrende lyd nærme sig.
Og så dukkede de op.
Det var
en 20-25 motorcyklister med veste og rygmærker.
De havde alle
kæmpestore maskiner med dæk så brede som min bagdel.
Gad vide,
hvordan det er at sidde i sådan en larm en hel dag?
Bruger de
ørepropper eller nyder de at være seje?
Det kan ikke være mange
fuglefløjt, de bliver noteret for.
Naturligvis går der en lille flok høns
rundt ude i haven.
Min søde vært forærede mig to æg, som jeg
blev rigtig glad for.
De havde den smukkeste farve og smagte
pragtfuldt.
Jeg er også blevet betroet at vande
tomatplanterne på terrassen.
Det sagde jeg naturligvis
beredvilligt ja til.
Men hvor meget vand giver man sådan en
fætter?
Der kan skrives bøger om de ting jeg ikke ved, og et af
kapitlerne vil bære titlen: Pasning af tomatplanter.
Jeg strintede et par glas vand i potterne, så hun i det mindste kan se, at jeg har gjort dem våde.
Der kom et billede fra en af mine gode
venner.
På billedet kunne jeg se mine opfindsomme sko, et
viskestykke og en sok.
Skoene var jeg begyndt at kigge
efter.
Sokken havde jeg opgivet, og viskestykket havde jeg glemt
eksisterede.
Det står enhver frit for at knytte
kommentarer til dette intermezzo.
Jeg reagerede ved at rulle med
øjnene og tænke Vorherre Bevares.
Kender I det, at I står og skal trykke
en pin-kode og så kommer i tvivl om, hvorvidt det er den
rigtige.
Jeg er ret sikker på, at mange af os har prøvet det.
I
går da jeg stod og skulle belønne den gode cykelsmed for hans
anstrengelser, tvivlede jeg et sekund.
Og så var det heldigvis
den rigtige.
Engang i udlandet var jeg kommet til at trykke
forkert 2 gange.
3 gang er det alvor, og jeg turde ikke
fortsætte.
Næste nat vågnede jeg op og så koden som i
flammeskrift for mig.
Jeg fór op og tastede løs, og der var den.
I gårsdagens epistel var jeg inde på,
at den lave svenske kurs udhuledes af de høje priser.
Men jeg kom
til at tænke på, at jeg nu nok alligevel har sparet en del på at
få et hjul her i Sverige.
Og det der med at spare, det er nu
engang så dejligt.
Mit hus er så gammelt, at der
garanteret er et par spøgelser, der huserer her.
Mens jeg var på
badeværelset mente jeg at Den grå Dame var på spil udenfor.
Jeg
skyndte mig ud, for jeg vil så gerne se et spøgelse.
Desværre
viste det sig at være en vandpumpe der går i gang, når man åbner
for vandet i badeværelset.
I øjeblikket er mit bedste bud, at
hun holder til i nærheden af stueorgelet.
Som jeg holder under
observation.
Selv om jeg er i Sverige, følger jeg
skam lidt med i, hvad der sker i Danmark.
Og jeg kan konstatere,
at Skjern er kommet på Danmarkskortet.
Det skete da et ungt par
havde sex i en gyde ved Rakkerstuen.
Forbipasserende forslog dem
at gå et andet sted hen, men det tog de fortrydeligt op.
Der sker
de forunderligste ting :-)
Sørg nu for at have det rigtig godt,
måske endda fantastisk, så går det sikkert alt sammen.
”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.
Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.”