Dag 36. Torsdag den 9. juni.
Nr. Snede – Et pænt sted i nærheden af Skjern : 69 km. Totalt 1854 km.
”Jeg er bange for, at det snart sker igen”, sagde cykelmekanikeren, mens han prøvende rykkede i egerne.
”Dine eger er 2.0, men du skulle nok prøve 2,34 eger.”
Jeg nikkede samtykkende, og da lød dommerens fløjte. Kampen var slut. Ikke mere overtid og ikke mere tillægstid. Jeg var kørt de 8 km til Ejstrupholm for at få erstattet den knækkede eger.
Og det der med, at der er en god side, kan vi godt glemme alt om.
Det hele skal af, når man har skivebremser.
Mekanikeren var en hyggelig mand, og vi fik da en god snak.
Man kan jo lige så godt få noget ud af det.
Jeg havde efterladt al bagage og trailer hos min gode vært i Nr. Snede, så vi skulle tilbage igen.
Det var et skønt sted at være.
Hun gjorde en del ud af at beskytte mig mod udefra kommende angreb.
Først var det en Robert, der pludselig stod og gnavede i min presenning.
Ham sendte hun hjem.
Så havde en vandkanon direkte kurs mod mine ting, og den sendte hun også hjem.
Hun havde lovet mig rådyr, hvis jeg var stille.
Jeg var stille, men de kom ikke.
I Ejstrupholm står der en dame og varmer rumpen.
Hun burde slå sig sammen med Tollundmanden.
Dagen udviklede sig til at være den varmeste på turen, og det havde jeg det lidt stramt med.
Men hun varmer stadig rumpen.
Vi var lidt påvirkede af vores store beslutning, men også afklarede.
Det er uholdbart at fornemme, at man konstant sidder på en tikkende bombe.
Vi investerede i kylling og brød i Ejstrupholm.
Det var vores agt at indtage det, hvor der var pænt.
Vi fandt en hede, der var velegnet.
Planen gik ud på, at vi ville overnatte et pænt sted i nærheden af Skjern.
Der er mange smukke steder, og vi fik truffet vores valg.
Et sted, hvor jeg stod og forhandlede med Google Maps havde jeg en ubehagelig oplevelse.
En bil på tyske nummerplader (DU) holder hurtigt ind foran mig,
En trivelig dame med østeuropæisk udseende skynder sig ud.
På gebrokkent engelsk spørger hun om Apotek.
Samtidig vil hun give mig hånden, og også give mig en krammer.
Hendes hænder er overalt.
Jeg er totalt uforberedt. Jeg giver hende ikke hånden, og jeg viger tilbage for hendes krammer, mens jeg siger, at der ikke er apotek her.
Min taske står pivåben, og telefonen sidder i en åben holder på styret.
Først da de er væk, går det op for mig, at det sikkert var et trick.
Jer var vist heldig.
Denne allersidste lejraften vil vi bruge til intern evaluering af ekspeditionen.
I morgen tidlig sætter vi kursen mod Skjern, der ligger tæt på, hvor vi er.
I morgen kommer der en lille afslutning naturligvis med et digt, og så kan vi godt sige, at den gamle cyklist har været her.
The old Cowboy´s last song.
Og efter 37 dage på landevejen kunne det måske godt være tiltrængt med et lille hvil.
Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educa
Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.
Dag 37. Omkring fredag/lørdag i omegnen af den 10. juni i det Herrens år 2023.
Svanholm Sø, et pænt sted i nærheden af Skjern - Skjern : 26 km. Totalt 1880 km.
Jeg havde fundet frem til, at den sidste overnatning skulle finde sted ved den smukke Svanholm Sø ved Sdr. Felding. Det er en af de mest velfungerende shelterpladser, jeg har set. Der er 4 sheltere, brænde, toilet, fiskesø, 2 ænder og strøm. Det har mange fundet ud af, så der er ofte mange mennesker. Når jeg siger mange, er det rigtig mange. Det havde jeg så glemt. Jeg var der i selskab med flere store grupper, og i alt var der flere hundrede mennesker. Der var bl. a en skoleklasse med deres fædre. De store drenge spillede bold til kl. 23, fædrene snakkede indtil kl 02.00 og kl 5 stod de mindste op for at lege. Altså alt i alt en fuldstændig almindelig flok, som opførte sig rigtig pænt. Jeg kom i tanker om, at jeg nok ville tidligt afsted på turens sidste dagsmarch. Jeg valgte den smukke bagvej over Borris, som jeg varmt kan anbefale.
Det er ikke så mange sjove dyr jeg har set på min tur, så da jeg mødte et nysseligt føl, blev den fluks indlemmet i samlingen.
Jeg tog Broen over floden Skjern Å.
Jeg er vild med den å.
Og så var jeg hjemme efter mange dage på farten.
Jeg er vildt glad for at komme hjem, men det er en svær øvelse.
”Sjælen” kommer på mandag.
Og så siger vi tak for denne gang.
Det var det.
En særlig tak skal gå til sponsorerne, for et vigtigt delmål for ekspeditionen var jo at samle ind til fattige og dårligt stillede børn i Filippinerne og Tanzania.
Til oktober tager jeg på et 6 ugers ophold i Tanzania.
Sposorerne vil få indblik i, hvordan midlerne bliver anvendt, og I får også meddelelse om, hvordan I vil modtage rejsebrevene fra Ekspeditionen.
Indsamlingen slutter skam ikke med afslutningen på cykelturen.
Vores tilladelse varer meget længere.
Bl. a afholdes en Asian Fest i Åbenrå først i september
Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.
Fowal å tak bette I
A ga jer hwa a ku gi.
Å tøt I et om mosekken.
Da war´t skåe
For no gikén.