Dag 1, fredag den 11. august 2023.
Skjern - Rindby Camping. 85 km.
Væk var den væmmelige storm og den piskende regn.
Vestjylland førte sig frem med noget, der sagtens kunne udvikle sig til en dejlig sommerdag.
Jasmin og jeg, for ikke at snakke om hunden, havde en fin aften med hyggelig snak og dejlig mad.
Uden mad og drikke... ved du nok.

Sammenlignet med hvad jeg plejer at slæbe med rejser jeg let.
Men visse ting skal jeg jo have med.
Der er jo mine batterier, og en tandbørste blev det da også til.
Jeg skriver sedler og pakker ned.
Det skal nok vise sig, at jeg har glemt et eller andet vigtigt.

(Det blev så tandpasta)

Vi var på vej til Fanø, hvor Jasmin kommer fra.
Vi kom i vej uden problemer og jeg valgte at starte med en lille smuk tur langs åen.
Turen gik derefter over det fantastiske naturområde ved Skjern Å Enge.

Via Nr. Nebel kørte vi til Oksbøl.

Selve kørslen foregik uden de store problemer.

Vi holdt en del pauser for at få styr på tropperne.
Jasmins køretøj er en lille smule hurtigere end mit, men det er fint nok.
Skibbi hyggede sig rigtigt.

Jasmin havde nogle ærinder i Esbjerg, hvor vi nød en kop kaffe.

Og hvis nogen kommer og siger, at vi cyklede lidt i gågaden, vil vi benægte det til hver en tid.
Efter 12 minutters elektrisk sejlads ankom vi til Fanø.

Jeg satte kursen mod Rindby camping, mens Jasmin kørte hen til sine venner.

Der er mange campingpladser på øen, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil anbefale Rindby camping, der fører sig frem uden vandrutschebane og hoppeborg.
Jeg mener, at det er 4 år siden jeg var der sidst, men campingfatter kunne huske mig.
Da blev jeg lidt imponeret.
Efter at have slået lejr mødtes vi i byen, hvor jeg var blevet inviteret med til at spise bakskuld.
Det var første gang for mig, og det smagte rigtig godt.
Man spiser det med rugbrød og smør og ikke andet.
Man fortalte mig, at nogle spiste remoulade dertil, men det havde de tydeligvis ingen respekt for.

Det var en fornøjelse for mig at tilbringe aftenen sammen med en stuefuld søde og venlige mennesker.
En rigtig hyggelig aften.
Inden mørket faldt på listede jeg hjemad, hvor sengen aka luftmadrassen stod parat.

Jasmin vil tilbringe nogle dage på Fanø, mens jeg fortsætter min færd.
Måske mødes vi igen senere på turen.
Dagens mål er vist Ballum, men jeg har ikke nogen aftale, så hvis noget spændende dukker op, slår jeg til som en Ninja.
Vejret er fint. En anelse lummert, hvilket kalder en hærskare af myg frem.

Sørg nu for at have det så godt som overhovedet muligt, så skal det nok gå.

Dag 2, lørdag den 12. august 2023.
Rindby Camping – Ballum Camping: 72 km. Totalt 157 km.
Myggene glimrede ved deres fravær, da jeg afmonterede min lejr, og det var dejligt.
Det havde været en varm nat, og jeg havde ikke sovet overvældende godt, hvilket jeg aldrig gør den første nat på en rejse.
Der var 4 km til færgelejet, og det er da fint at starte med en lille sejltur.
Og man betaler ikke ved hjemrejsen.
Det føles gratis, men det er det overhovedet ikke.
Jeg havde rimeligt held med at vikle mig ud af storbyen Esbjergs greb.
Og så blev det fladt.
Fladere end fladt, og sådan fortsatte det dagen igennem.
Dagens to stigninger gik over en jernbane og en motortrafikvej.
Så er der fladt.
Jeg kan godt lide disse åbne vidder.
Ribe blev vinget af med visse problemer.
Man skal hele vejen ind gennem byen, og skiltningen for cykler er ikke imponerende.
Der skal jo ikke mere end ét dårligt placeret skilt, før man ikke ved, hvor man skal hen.
Brostenene er jeg heller ikke vild med, men på trods af horderne af turister fik jeg mig kæmpet igennem.
Men domkirken er imponerende.
Jeg holdt frokost i Hviding, hvor jeg benyttede af de møbler et pizzeria havde stillet frem.
De havde jo lukket, så det gjorde vel ikke noget, at jeg sled lidt på stolene.
Jeg kom forbi et par strækninger med 2 i 1 veje eller smal vej, som de vist også kaldes.
Jeg er bekendt med at mange trafikanter ikke forstår at bruge dem, og jeg synes også de er noget forvirrende.
Jeg er ikke blevet konsulteret inde de etablerede dem.
Vejret var skønt, selvom det var noget overskyet.
Mit mål var Ballum Camping, og det blev mere øde, efterhånden som jeg nærmede mig.
Jeg har lige læst krimien ”Hævn”, som foregår i Ballum og omegn, og det så ud præcis som jeg havde forestilt mig efter at have læst bogen.
Jeg fandt pladsen, der var rigtig fin.
Jeg fik plads på en speciel afdeling for telte, og der var allerede adskillige telte.
Og så var der minsandten lavet en ladestation for elcykler.
Det er første gang jeg har set det
Ret imponerende.

Jeg bankede lejren ned, og så var det, at det begyndte at regne.

Meget.
Jeg nåede lige at blive færdig, inden det for alvor brød løs.
Det betød at jeg måtte finde ly i fælleshuset, som … ta ta …. befinder sig lige ved hoppeborgen.
Jeg er god til mange ting, men at lytte til andre børns højrøstede leg mestrer jeg ganske simpelt ikke.
Og her er det så, at mit headset kommer frem.
Så går det igen.
Elvira har klaret mange hundrede kilometer uden at knække nogle eger, og det er jeg yderst tilfreds taknemlig for.
Vi nærmer os de 6000 km og det er da vist rimeligt.
I morgen går det vist lidt mod vest, og det er hvad jeg ved om den ting.
Der er indløbet en melding fra myggene om, at vi skal stræbe efter at havde det bedst muligt.
Det gør de nemlig.

Dag 3, søndag den 13. august 2023.
Ballum Camping – V/Bylderup Bov: 48 km. Totalt 205 km.

Det havde regnet færdig, da jeg stod op ved 6 tiden.
Tidligt op og tidligt i seng …
På vej ud hilste jeg på en af de andre teltfolk, der var på vej til servicebygningen.

Det er sjældent med så mange teltfolk samlet på et sted.
Det er første gang, jeg besøger en plads, der direkte henvender sig til El-cykelfolket.
Sådanne pladser kommer der flere af.

Det var et vidunderligt syn med de åbne vidder med græssende køer og intet andet.
Og sådan fortsatte det til mit første mål: Højer.
På en almindelig cykel med stærk modvind er det sådan en strækning, der kan bringe voksne mænd på grådens rand.
Mit mål var bageren.
Jeg fantaserede hele vejen om den kop kaffe, der ventede mig, og det var virkelig skønt, da jeg endelig fik den.
Bagerjomfruen havde første dag på jobbet, men hun klarede det fint.
En ung mand viste hende, hvordan man holder kniven, når man tager livet af et rundstykke.

Han havde 2 fingre bundet ind, og det kan man så tænke lidt over.

Højer er en lille by og alle hilser på alle, når de er på det ugentlige besøg hos bageren.
Man kigger også interesseret på den underlige mand med cyklen, der pludselig sidder i deres midte.
I Højer har de mange brosten, og de er rigtig pæne at se på.

Fra Højer er der ikke langt til Tønder, og jeg skulle da ind og kigge.
Jeg fandt en sid-ned.
En bedstefar passerede med to små drenge.
Den ene dreng hed Thomas og han insisterede på at banke sin lillebror.
Det fik han så ikke lov til.
Bedstefar henvendte sig nu til mig: ”Er det dig, der ejer byen?”.
Jeg var klar over, at det var en morsomhed, men jeg forstod den ikke.
Han forklarede så, at der ikke var folk i gaderne, så han mente,jeg havde købt byen.
Det hjalp ikke meget på min forståelse.
Nu begyndte han at forklare, hvorfor Blicher i sin tid var blevet ansat.
Han kiggede op på hustagene og fandt frem til, at det hele trængte til en kærlig hånd.
Det var her, at jeg med mit kropssprog antydede, at jeg var var ved noget.
Det sidste jeg så til dem, var da Thomas vappede til sin lille bror.

”You go your way and I go mine” mumlede jeg yderst tilfreds efter den gode bedstefar.

Det kom så ikke helt til at holde stik.
På vej væk så jeg, at ”Bedstefar” henvendte sig til en tysker, der sad og nød sin morgenkaffe.
”Snakker du tysk”? ville han vide.

Elvira røg op på turboen, og væk var vi.

Fra 1975 til 78 arbejde jeg i nærheden af Flensborg, og da kørte jeg ofte til Tønder for at købe Jyllandsposten.
Det kan jeg godt forstå at jeg gjorde, for det er en herlig tur.

Mit mål var i nærheden af Bylderup-Bov.
Der bor nogle søde mennesker, og jeg har været der adskillige gange før.

Bagved huset står der en campingvogn, som jeg havde fået lov til at låne.
Her er alt hvad jeg skal bruge, og lidt til.

Jeg fik en hyggelig snak med mine værter, og så gjorde jeg klar til cykelløb.
Jeg ankom tidligt, fordi jeg gerne ville se Damernes linjeløb i landevejscykling.
Damecykling har udviklet sig meget, og det kan være vildt underholdende.

Jeg lagde mine våde ting til tørre og glædede mig over, at jeg ikke skal sove i teltet i nat.
Jeg oplever det ofte ret hårdt at skulle pakke mit telt og mine ting sammen om morgenen.
Jeg kan jo godt mærke, at jeg ikke er 74 år længere.
Thor kæmpede mod Elle og tabte.
Det er en kamp ingen af os kan vinde.
”Udgårdsloke siger:”Den mand er ikke født, som ælde ikke vil bringe til fald, hvis han da lever så længe, at han kan kaldes gammel.

Jeg hyggede mig med damerne på landevejen.
Spændende løb.
Det endte med at Cecilie Ludwig fik bronze, og det er et smukt resultat.
Hun er en dygtig cykelrytter, men svær at holde af, når hun lukker munden op.

I morgen kører jeg i en ny retning.
Jeg har noget, jeg skal tage mig af, så planerne ændres.
Det behøver ikke at være dårligt.

Hvad med dig, har du haft en fin dag?
Husk at man skal være god ved sig, så længe man har sig.