Dag 25 - Tirsdag den 11. juli 2000
Crawinkel - Bad Lauterberg
137 km. Total 3782 km
"In spite of ourselves we'll end up sitting on a rainbow"

Denne nat var det ikke skovsneglene, jeg kæmpede mod.
Næh, nu var det myrerne.
Jeg havde ellers lukket alle huller, men kl. 3 om natten opdagede jeg, at nogle stykker alligevel var smuttet ind. Jeg aflivede nogle af dem, men affandt mig så med, at resten vandrede rundt i teltet; de generede heller ikke noget videre.
På en rangliste over generende kryb kunne man forestille sig følgende:
1. Skovsnegle
2. Myg
3. Myrer
Ellers var der pænt vejr. Sol og 10 grader.
Jeg var på hjul 6.17 og startede med 5 km ned ad bakke. Derefter ramlede jeg ind i morgentrafikken til Gotha.
Det var noget galt noget.
Jeg havde regnet med at benytte hovedvejen hele vejen til Gotha, men det viste sig at være ganske livsfarligt. Vejen var smal og med en afsindig trafik. Derudover var der "Spurrillen". Så hurtigt som muligt fandt jeg en "Nebenstrasse". Det var bedre, men stadig med ubehageligt voldsom trafik.
Ikke noget under, at jeg ikke mødte andre på cykel.
Jeg kom ind til Gotha, hvor jeg holdt for rødt lys. Jeg opdagede nu, at jeg holdt lige overfor et bageri, og kort efter var jeg i færd med mit næsten rituelle morgenmåltid.
Dagens næste opgave bliver at krydse Gotha og dukke op i den nordøstlige udkant. Det kan blive svært nok.
Det gik nemt nok med at komme gennem byen, men jeg røg altså ud i nord i stedet for i nordøst. Det var nemmere at blive på ruten og så senere korrigere. Dagens etape skulle være flad, men der er masser af bakker. Det værste er, at de fleste veje byder på "Strassenschäden". Det er ganske utåleligt. Man kommer ikke ud af stedet. 14-16 km i timen kan det blive til.
Jeg lurer på, om jeg befinder mig i det tidligere Østtyskland?
Jeg er netop nu i et bageri i Mackenrode.
Den søde læspende dame fortæller mig, at den tidligere grænse mellem Øst- og Vesttyskland gik lige uden for denne landsby. Jeg fortærer netop et enormt stykke lyserødt og i øvrigt ubeskriveligt stykke lagkage til ….
…en kop kaffe.
Det bliver sejt.
Op og ned gik det hen mod Bad Lauterberg, hvor jeg havde lokaliseret en campingplads. 3-4 km uden for byen var der noget vejarbejde med et skilt, der viste hen til Glockental Camping. Mens jeg stod der og funderede lidt over tingene, skete der igen noget underligt. Som det var tilfældet i Linz i Østrig, blev jeg også her råbt an med ordene "Hej Holger". Denne gang var det John, en cykelmotionist fra Aalborg CR, der var på tur med sin familie. Vi blev enige om at mødes på den førnævnte campingplads, hvor vi slog teltene op ved siden af hinanden.
Over en øl udvekslede vi lidt feriesnak. John og hans familie var netop taget fra Danmark dagen i forvejen.
Så begyndte det at regne.
John fortalte, at han og hans familie agtede at spise til aften i Bad Lauterberg, og spurgte om jeg ville med. Det ville jeg forfærdelig gerne. Vi fandt en pæn restaurant, hvor vi fik en lækker middag.
Det blev en rigtig hyggelig aften.
Tilbage på campingpladsen delte vi 3 øl, inden vi gik til ro.