Dag 8 fredag den 12. maj 2023.
Nørhalne - Hørby 57 km. Totalt 409 km

Lad mig starte med at beklage at dagen i går, der var den 11. maj, uvederhæftigt fremstod som den 10. maj.
Til gengæld kan jeg berolige jer med, at det ikke er sidste gang, det sker, når jeg har lidt dårlig travlt

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået stegte ål.
Det er i hvert fald længe siden.
Mine forventninger til denne herreret var tårnhøje, og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Jeg ved ikke, hvor mange kilo, der blev stegt, men der var rigeligt.
Nye kartofler og persillesovs, og hvad har vi dog gjort, at vi skal have det så godt.
Benene blev anbragt som de skulle rundt på tallerkenen.
Ålene svømmede, som de skulle.
En oplevelse.

Sidst på dagen drog Kaj og jeg på tur til St. Vildmose, der er ganske imponerende.
Vi prøvede den nye bro ved trædestenene.
Kæmpestenen beundrede vi på afstand.
Man kan sagtens få en dag til at gå godt med Vildmosens attraktionener, hvis man skulle komme den vej.
Der er plancher og museum, og af de lokale kan man sikker få at vide, hvor nattergalene synger.
Kan varmt anbefales.

Efter en herlig nat i Baronens seng vågnede jeg op til en velsignet duft af kaffe.
Jeg fulgte duften og den hyggelige klirren af bestik, gryder og æggebægre.
Og snart sad vi igen bænket om et veldækket bord


Når jeg om føje tid efter al sandsynlighed sidder muttersalene ude i ødemarken uden hverken vådt eller tørt, vil jeg lade tankerne gå tilbage til min tur fra Skjern op gennem Jylland, hvor risikoen for hungersnød aldrig var overhængende.

Uden at jeg rigtig opdagede, hvordan det gik til stod der pludselig et par stykker drømmekage ved den sidste kop kaffe, inden jeg lagde Nørhalne bag mig.
Sidste gang jeg besøgte Brovst gik jeg ind til bageren og bad om et stykke drømmekage.
Det havde de ikke, men det har de i Nørhalne.
At huske, Bøv.

Vejrguderne var i godt lune på min rejse gennem Sulsted, Tylstrup, Hvilshøj, Hallund, Hellum og Kirkholt som jeg nød i fulde drag.
Vinden havde en halv fridag, og solen asede og masede.
De store gule rapsmarker var at finde her og der.
Køerne så glade ud.
Jeg fandt en kæmpestor mark, hvor voldsomt mange grise i alle størrelser og aldre havde det skønt.
Bedre kan en gris vel ikke have det, fandt jeg frem til.

Jeg holdt frokostpause i Østervrå.

Jeg havde tidligere overnattet der og vidste præcis, hvor jeg kunne finde en pavillon til min frokost.

Det fornøjer mig at køre gennem alle disse skønne små landsbyer.

Her bor der helt sikkert mennesker, der har det godt.


Mine værter bor i Hørby.
Det er en lille landsby med 406 indbyggere.
Man deler skole med Dybvad, og det er fornuftigt.
Der er også en lille købmand.
Man kan sikkert ikke få alle de varer, som de store kæder lokker med, men hvis ikke man handler der, eller hvis man kun køber den liter mælk man glemte at købe i Gigastore, så har man pludselig ingen købmand.
Vi er mange der sætter stor pris på de små samfunbd og de ting, de kan, men det kommer med en pris.

Min gode vært Ole her i Hørby er en rutineret turcyklist, og historierne vælter frem.
Først drak vi kaffe.
Med lidt godt til :-)
Han kunne fortælle om dengang i Tyskland, var det vist, hvor han havde forvildet sig ind på en motorvej, og hvor han valgte at klatre over autoværnet og videre gennem brombærkrat med cykel og trailer, og jeg kom straks i tanker om dengang det østrigske politi fangede mig på en motorvej og eskorterede mig til nærmeste frakørsel.
Hvis I en kold vinteraften anbragte Ole og mig i hver sin lænestol foran en buldrende kaminild, så garanterer jeg for, at røverhistorierne vil stå i kø.

I går spiste jeg stegte ål.
I dag står Elvira på et helt nyt gulvtæppe og fiser den af, mens jeg finder mit leje i en dejlig campingvogn.

Er der noget at sige til, at jeg sætter pris på lejrlivets glæder.?

Men vi skal meget længere mod nord.
Næste stop er Frederikshavn, hvor jeg begynder at løbe tør for Danmark.

Og så kommer udfordringerne, for det kan simpelthen ikke passe at det er så nemt og sjovt at være langturscyklist.

Men det skal nu nok gå alt sammen.
Sørg nu bare for at have det rigtig godt.

Og endnu en gange tak for de mange hilsener.
Det glæder Den gamle Cyklist”

”Nord 2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.

Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.”

Dag 9 lørdag den 13. maj 2023.
Hørby - Frederikshavn 22 km. Totalt 431 km
Det går stadig vildt godt med at holde styr på dagene.
I dag er det lørdag den 13. maj, og jeg er lige ved at have fattet systemet i det der med datoerne.
Jeg sov rigtig godt i min campingvogn om natten.
Så godt, at det var svært at komme op.
Men det er svært at forestille sig, at de gode mennesker i Hørby vil synes om, at jeg bor hele sommeren i deres indkørsel.
Altså op!
Også her bredte en liflig duft af kaffe sig, og vi havde en rigtig hyggelig morgenstund inden jeg skulle vælge ruten til Frederikshavn.
Tak for et herligt ophold i Hørby.
Og tak for alt det andet.
Jeg valgte den bjergrige vej gennem Understed, og det var et godt valg.
Ordet fantastisk dukkede op igen og igen, når jeg kiggede mig omkring.
Efter en usandsynlig lang klatretur endte vi på toppen af Øksnebjerg, hvor vi holdt pause.
Der er rasteplads med borde og bænke.
Jeg satte mig ned.
På modsatte side trillede en stor motorcykel ind.
Føreren steg af, kiggede sig omkring og begyndte at samle affald.
Det er ikke hver dag det sker, så jeg dappede derover for at høre, hvad det gik ud på.
Han forklarede venligt at det var noget han gjorde, når det var påkrævet, og det imponerede mig en del.
Vi satte os og han producerede en lille cola og en snack, som vi hyggede os med.
Det var rigtig interessant at høre om hans liv, og han fortalte også, at han skulle hjem og støvsuge inden aften, fordi de fik gæster.
God mand.
Helt opløftet gik jeg tilbage, hvor endnu et mysterium manifesterede sig.
Her stod et nyligt affyret nytårsbatteri.
What?
Hvordan er det endt der, og hvad er ideen i at fyre det af på en rasteplads ved Frederikshavn.
Har vi her en gåde, som matcher trækfuglenes vandring og pyramidernes oprindelse.
Jeg forstår det i hvert fald ikke.
På den anden side af Øksnebjerg gik det voldsomt nedad, og det kan vel ikke undre nogen.
Elvira bankede derud af med ca 43 km/t.
Men vi fik da standset det gale ridt, da vi ramte rædspættebyen.
Den kender jeg rigtig godt, og jeg kørte da også kun forkert én gang på vej ud til mine venner, der på deres hus har skrevet Madsen i Kæret.
Vi har kendt hinanden i adskillige år og vi lærte hinanden at kende da jeg engang invaderede den fine shelterplads på Knivholt Hovedgård.
Nu er jeg blevet opgraderet.
Jeg har gentagne gange sovet i deres drivhus, hvilket er en vild og misundelsesværdig oplevelse.
Nu lægger jeg beslag på havehuset, og det er jeg yderst taknemlig for.
Husstanden indeholder også Luna Hund, der siger at jeg godt må være her, når bare hun får lov til at skælde mig ud først.
Elvira er blevet utilpas.
Hun har ondt for eger.
De har løsnet sig, så vi må have dem rettet.
De praktiserende cykellæger er ikke tilgængelige om lørdagen, men mine gode venner her kender en specialcykellæge, hvor jeg håber at få en konsultation senere på dagen.
Hvis ikke jeg bliver bortvist fra matriklen inden da, er det min agte at sejle til Göteborg mandag formiddag.
Man kan også sejle til Kristianssand i Norge, men så skal jeg cykle til Hirtshals, og det gider jeg ikke lige nu.
Der er ”summer in the city”, og det er yderst glædeligt og skønt
Men det skal nu nok gå alt sammen.
Sørg nu bare for at have det rigtig godt.
Og endnu en gange tak for de mange hilsener.
Det glæder Den gamle Cyklist”
I morgen kommer det noget med 320 svenske kroner.
”Nord 2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.
Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.”

Dag 10. Søndag den 14. maj 2023.
Frederikshavn 18 km. Totalt 449 km

En stille dag på Kæret.

Det vælter ikke fuldstændigt min tidsplan, for kalenderen afslører, at jeg har en aftale i Jelling sidst i oktober.
Det når jeg lige netop.

Jeg er desuden blevet opgraderet til hundesitter for Luna Hund her om eftermiddagen.
Hun er rigtig nem og sød, så det er en fornøjelse.

Jeg har tidligere bekendtgjort, at jeg i mit næste liv vil være opdagelsesrejsende, men jeg tror jeg vil være hundesitter sideløbende.
Det har jeg gjort ved flere lejligheder, og der er ikke indløbet nogle klager fra de pågældende hunde.

Vejret er endnu engang fantastisk.
Jeg sov rigtig godt i havehuset.
Der er en fin, men lidt lav drømmeseng, som er rigtig god, når først jeg er anbragt.
Det kan virke lidt akavet, når jeg fra det lave leje kæmper mig op til oprejst tilstand.
Men der var heldigvis ingen vidner.

Elvira fik strammet sine eger. Vi havde en konsultation hos en autodidakt superegestrammer sidst på eftermiddagen, og der var ingen knækkede eger eller beskadiget fælg.

Vi kæmpede en brav kamp for at få hjulet af og på.
Jeg håber ikke, at jeg ender med at stå ude i ødemarken og kæmpe sådan en kamp.

Jeg har anskaffet mig en billet til færgen i morgen eftermiddag.
Det koster omkring 300 kr for en enkeltbillet. Og det er vist ikke urimeligt.

Det er min agt at tilbringe første nat på campingpladsen midt i Göteborg,
Der kan jeg så fise rundt den første aften og snakke noget svensk, så det er på plads til næste dag hvor vi skal længere mod nord.

Jeg regner med at flytte ind hos Pernilla længere mod nord, men nu må vi se, hvad hun mener om den sag.

Jeg var lige ved at misse det daglige succeskriterium på 9 km, så det blev nødvendigt med en aftentur til molen, hvor ingen, absolut ingen fangede nogle fisk.
Så var det jo heldigt, at vi ikke havde fiskestænger med.


En skål for det blinkende søernes bånd

Tekst: Chr. Richardt, 1860

En skål for det blinkende søernes bånd,
som folder sig om Sveriges skulder,

for stålet, som fra dybet vokser helten i hånd,

for sangen, som med fosserne ruller.

Og er der lidt pynteligt ved gossarne der:

det kommer af de nysselige birketræ'r!

Svensken er os god,

med ham vi blanded blod,

Sverrig har vi kært,

thi længe har vi lært:

For "sanning och rätt"

bliver armen ikke træt,

og hjertet har brodersind mod Danmark.


Sørg nu for at have det rigtig godt, så går det alt sammen.

”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.

Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.

Dag 12. tirsdag den 16. maj 2023.
Göteborg: 12 km. Totalt 477 km.

Selv om det var i Sverige sov jeg stort set lige som jeg plejer.
Denne plads er ikke rigtig beregnet for teltliggere, men jeg har da fået et lille hjørne.

Der er ikke noget strømstik, men jeg stjæler med arme og ben fra køkken og lignende lokaliteter.
Personalet er venligt og hjælpsomt, men det der med at negle strøm klarer jeg selv.

Jeg har fundet ud af, hvorfor min mobil ikke ville lege med. Det var noget roaming, jeg skulle have vinget af.
Så langt så godt.

Nu ved jeg, hvor ”3” og ”telenor” holder til i Göteborg.
Begge selskaber var indblandet i min plan B, der handler om at gafle noget wifi data.
Det er de så ikke mere.
Den slags er kun for svenske borgere, ved jeg nu.
”3” damen var tilmed ubehøvlet, og det var da ikke nødvendigt.

Hvis jeg havde haft den viden i går, kunne jeg være kørt videre i dag.

Vi er nu gået i gang med Plan C.
Den omhandler blandt andet Post Nord og en dame ved navn Kerstin.

Af andre interessante ting kan jeg oplyse, at man her på egnen godt kan finde på at kaste rå løg på en burger.
Det er ikke nok med at vi morer os, vi lærer også noget.

Göteborg synes at være fyldt med løbehjul, der med høj fart drøner rundt overalt.
Det er med at have et øje på hver finger her.
Det er ikke en by, jeg kommer til at blive rigtig glad for, så jeg ser lidt frem til at lægge stenbroen bag mig.

Jeg kan rose mig af, at jeg endnu engang opfyldte succeskriteriet for en dagsmarch.
Og der var endda et par overskydende kilometer at gøre godt med.

YR er inde på, at der er regn når jeg:

  1. Vågner op

  2. Pakker mit telt.

  3. Kører fra pladsen.

Det er bestemt ikke et valg, jeg påskønner.

Desuden kan jeg forvente side/modvind.

Så måske kommer mit regnslag i spil.
Sørg nu for at have det rigtig godt, så går det alt sammen.
Man skal være god ved sig, så længe man har sig.


”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.

Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.

Dag 13. onsdag den 17. maj 2023.
Göteborg - Ödsmål: 69 km. Totalt 536 km.

Det blev en dramatisk dag.
Dem har jeg ingen brug for, men ingen spørger.
Jeg gik tidligt til ro, og sov rigtig godt.
Den lovede regn holdt sig væk.

Så langt så godt.
Men hvor var det dog koldt.
Vi var nede på 4 grader.

Jeg fik en kop kaffe, og så følte jeg mig klar.
Det gik nemt med at finde ud af byen.
Det er en virkelig smuk rute.
På den ene side har vi jernbanen, og på den anden side motorvejen.
Og så er der lidt industri at glæde sig over.
Den tunge trafik forhøjer bare nydelsen.

Så viste det sig, at den lovede regn, bare var blevet forsinket.
Men nu var den der.
Ikke voldsom regn men nok til, at jeg blev mere kold.

Så lød der en lyd, jeg ikke syntes om.
Jeg har hørt den før og jeg kender den alt for godt.
Det var lyden af en eger, der knækker.
Skrammel.

På det tidspunkt havde jeg 50 km til min lejr, og selv om den slog meget, kunne jeg køre videre.
Og hvad skulle jeg ellers have gjort?

Det forekom mig, at den slog mere og mere og et eftersyn afslørede, at fælgen var flået i stykker.
Nu bander vi ikke i dette forum, så jeg sagde: ”Hovsa, det var søreme ærgerligt”.

Nu havde jeg forladt jernbanen & Co, og det var et vældig smukt område.
Men jeg havde lidt svært ved at kunne nyde det.

Ved et tilfælde holdt hjulet præcis, til jeg kom til min Camp.
Så var det blevet så skævt, at det ikke kunne køre rundt.

Jeg hilste på mine søde værter, og det viste sig, at jeg har lejet et helt gannelt og nydeligt hus, med alt hvad jeg har brug for.
Virkelig et dejligt hus.

Jeg fortalte mine værter, at jeg havde tænkt mig, at bevæge mig ind til den store by Trollhättan 13 km væk den følgende dag, der er torsdag.

Kr. Himmelfartsdag, sagde de.
Alt lukket.

Hmmm.

Handling var påkrævet.
Jeg har jo ingen garanti for, at nogen gider forsyne mig med et hjul, når jeg kommer derind, men det vil tiden vise.

Jeg har nu gjort det, at jeg har lejet mit hus torsdag og fredag også, og så satser jeg på at stå ved cykelbiksen fredag kl. 10.

Der er et busstop lige udenfor mit hus, så lidt held er der da i sprøjten.
De kører så kun hverdage.

Og det vil så sige, at jeg i morgen har en total fridag.
Jeg kan jo evt slentre lidt i omegnen

Sørg nu for at have det rigtig godt, så går det alt sammen

”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.

Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.”

Dag 14. torsdag den 18. maj 2023.
Ödsmål - Trollhättan - Ödsmål: 16 km. Totalt 552 km.

Det blev en udramatisk dag.
Dem har jeg god brug for, hvis nogen spørger.

Jeg har sagt det så tit, og jeg siger det igen: ”Nød lærer nøgen kvinde at gå over åen efter vand”.
Jeg sad en stund og legede Kaptajn Haddock, og derfra gik jeg direkte over i ”Hvad gør vi nu lille du”.

Så var jeg omkring et fragtfirma, og jeg fandt ud af den bus, der ikke kører ikke tager cykler med.

Så kom jeg i tanker om, at jeg havde haft kontakt til en FB-cykelgruppe i Trollhättan.
Jeg forfattede et indlæg, som jeg sendte afsted meget tidligt om morgen.

Og minsandten om ikke jeg fik en besked fra en yderst venlig sjæl, der havde en holder på sin bil, og han ville godt køre mig til en cykelhandler.
Jeg mente nok, at alt var lukket, men han sagde: ”Jeg kommer om 20 minutter”.
Den gamle Cyklist var glad, da han holdt udenfor mit fine hus.
Vi kørte de 15 km ind til byen, hvor vi fandt en flink cykelmand.
Jeg sagde tak til min redningsmand, der kørte i en herlig elbil.
Jeg tilbød naturligvis at betale for hans ulejlighed, men den brugte ikke meget strøm, hævdede han.
Den gode samaritan har ikke hørt det sidste til mig.

Kan man give en hjælpende hånd, selvom man kun har én af dem?
Jeg fik øje på hende inde på McDo, hvor jeg faldt ind, mens jeg ventede på, at Elvira skulle blive færdig hos cykeldoktoren.
Hun var nok 25 år gammel, og hun var over det hele.
Jeg tænker, hun var født med én hånd, for hun for frem med bakker og rengøringsudstyr fuldstændig uden problemer.
Hun havde også tid til at sige velkommen til gæsterne, og hvis én af dem tøvede et øjeblik, når de bestilte på de store skærme, var hun på pletten.
Det kunne jeg ikke lade gå upåtalt hen.
Jeg sagde til hende, hvor positivt hun fremstod, og hun svarede, at hun også var rigtig glad for sit arbejde.
Hun blev rigtig glad, da jeg sagde, at hun var ”guld” for McDo.


Jeg turde næsten ikke sætte mig op på cyklen.
Hvis du har oplevet noget tilsvarende, kender du den følelse.
Men alt syntes at være godt, og vi kørte mod Ödsmål og nød den fantastiske natur.
Sådan skal en cykelvej se ud.
Op og ned og ud og ind.
Fantastisk.

Vi fandt endda lejlighed til at skaffe lidt forsyninger i en COOP på vejen.

Og nu har jeg lidt brug for hjælp til noget, jeg ikke forstår.
Vi snakker så meget om, hvor billigt det er at handle i Sverige pga den gode kurs, men hvad sjov er der ved det, når priserne er vanvittigt høje?

Og så har jeg en helt ny situation.
Selv om jeg naturligvis frygter nye sammenbrud, går det videre i overmorgen.

Med en pænt stor chauffør og en voldsom mængde skrammel i bagagen kan der nemt komme nye sammenbrud.
Undlad venligst at kommentere på første del af det udsagn :-)

Og i morgen ville jeg sådan set være klar til afgang, men nu har jeg lejet huset en dag mere, og det lader jeg ikke gå til spilde.
Min seng svarer til resten af dette fantastiske hus, så jeg tager de 2 nætter mere, jeg har lov til under dynen.

Videre går det nordpå uden at jeg rigtig ved, hvad jeg vil.
Men jeg har i hvert fald en aftale med Kerstin, der befinder sig ca 80 km nord for Camp Ödsmål.

Jeg er kommet i tanker om, at sidst jeg var på disse kanter ødelagde jeg en fælg. Den fik jeg skiftet i Mellerud ikke langt herfra.
Det kan man godt tænke lidt over.

Når jeg senere skal markedsføre et rejseforedrag om denne rejse, vil jeg være rigtig glad for at mit hjul gik i stykker.
Sådan føles det ikke lige i øjeblikket.
Jeg er i Afrika halvdelen af oktober samt hele november, men ellers er jeg klar.


Hvis du nu sidder og mangler gode ideer til en ferie vil jeg gerne anbefale denne egn.
Dette hus har plads til en stor familie, og her er alt, hvad man har brug for.
Prisen er overkommelig.
Og så er man 15 km fra den store by Trollhättan.
Er man cyklist kan man sikkert finde nogle at køre sammen med, hvis man føler for det.

Cykelløb i Italien, kikskage og andre forsyninger og en cykel med nyt baghjul.
Jeg nyder øjeblikket.
I morgen kender vi ikke, og tak og lov for det.

Der sker af og til ændringer på min hjemmeside, der har noget med min tur at gøre.
Hvis man kigger indenfor der, så vil man se ”Breaking news” allerøverst.
Det har jeg lige lavet til jer.

Sørg nu for at have det rigtig godt, så går det sikkert alt sammen.

”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.

Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.



Dag 15. Fredag den 19. maj 2023.
Ödsmål - Ödsmål: 9 km. Totalt 561 km.


Der er stadig meget koldt om morgenen.
Vi var igen nede på 4 grader, da jeg forsøgsvis skubbede min fornuftige dyne til side.
Da det var gjort, trak jeg den tilbage igen og tog en time mere.

Det er jo først i morgen, jeg skal videre.
Da går turen til Mellerud, og endnu engang skal jeg gennem Trollhättan.

Dagen gik med hjemlige sysler.
Det handler bl. a. om storvask, hvis man kan bruge den betegnelse om 5-6 stykker tøj.

Der står godt nok en vaskemaskine her, men den kan jeg garanteret ikke finde ud af, så jeg stod på hovedet i håndvasken.
Jeg skulle mene, det blev lidt renere, end det var før.
Lugten er i mindste anderledes.

Men så var der jo den udfordring med at klare cuttet til succeskriteriet på de 9 km.
Og det er formidabelt, hvad man kan klare, når man rigtig tager sig sammen.
Jeg kørte 4½ km ud af vejen og vendte rundt.
Og minsandten om ikke der stod 9 km på måleren, da jeg kom hjem.
Stuur, stuur nummer.

Når morgenkulden er forduftet, er der ganske smukt vejr.
Og der er mange, der har væltet stenen til side og givet sig i gang med at lege sommer.

Der er cykelrytterne, der småsnakker sig gennem landskabet, mens dækkene afgiver deres karakteristiske hvislende lyd.
Det kan god ærgre mig, at jeg aldrig mere kommer til at køre i en flok på den måde, men alt har sin tid.
Jeg har jo været der.

Der er også mange motorcyklister, og jeg bemærker, at alle, jeg har set, kører pænt.

Der er små grupper af motorcyklister, der forskudt for hinanden tøffer af sted.

Og mens jeg stod derude, hørte jeg en voldsom buldrende lyd nærme sig.
Og så dukkede de op.
Det var en 20-25 motorcyklister med veste og rygmærker.
De havde alle kæmpestore maskiner med dæk så brede som min bagdel.
Gad vide, hvordan det er at sidde i sådan en larm en hel dag?
Bruger de ørepropper eller nyder de at være seje?
Det kan ikke være mange fuglefløjt, de bliver noteret for.


Naturligvis går der en lille flok høns rundt ude i haven.
Min søde vært forærede mig to æg, som jeg blev rigtig glad for.
De havde den smukkeste farve og smagte pragtfuldt.

Jeg er også blevet betroet at vande tomatplanterne på terrassen.
Det sagde jeg naturligvis beredvilligt ja til.
Men hvor meget vand giver man sådan en fætter?
Der kan skrives bøger om de ting jeg ikke ved, og et af kapitlerne vil bære titlen: Pasning af tomatplanter.

Jeg strintede et par glas vand i potterne, så hun i det mindste kan se, at jeg har gjort dem våde.


Der kom et billede fra en af mine gode venner.
På billedet kunne jeg se mine opfindsomme sko, et viskestykke og en sok.
Skoene var jeg begyndt at kigge efter.
Sokken havde jeg opgivet, og viskestykket havde jeg glemt eksisterede.

Det står enhver frit for at knytte kommentarer til dette intermezzo.
Jeg reagerede ved at rulle med øjnene og tænke Vorherre Bevares.

Kender I det, at I står og skal trykke en pin-kode og så kommer i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige.
Jeg er ret sikker på, at mange af os har prøvet det.
I går da jeg stod og skulle belønne den gode cykelsmed for hans anstrengelser, tvivlede jeg et sekund.
Og så var det heldigvis den rigtige.
Engang i udlandet var jeg kommet til at trykke forkert 2 gange.
3 gang er det alvor, og jeg turde ikke fortsætte.
Næste nat vågnede jeg op og så koden som i flammeskrift for mig.
Jeg fór op og tastede løs, og der var den.

I gårsdagens epistel var jeg inde på, at den lave svenske kurs udhuledes af de høje priser.
Men jeg kom til at tænke på, at jeg nu nok alligevel har sparet en del på at få et hjul her i Sverige.
Og det der med at spare, det er nu engang så dejligt.


Mit hus er så gammelt, at der garanteret er et par spøgelser, der huserer her.
Mens jeg var på badeværelset mente jeg at Den grå Dame var på spil udenfor.
Jeg skyndte mig ud, for jeg vil så gerne se et spøgelse.
Desværre viste det sig at være en vandpumpe der går i gang, når man åbner for vandet i badeværelset.
I øjeblikket er mit bedste bud, at hun holder til i nærheden af stueorgelet.
Som jeg holder under observation.

Selv om jeg er i Sverige, følger jeg skam lidt med i, hvad der sker i Danmark.
Og jeg kan konstatere, at Skjern er kommet på Danmarkskortet.
Det skete da et ungt par havde sex i en gyde ved Rakkerstuen.
Forbipasserende forslog dem at gå et andet sted hen, men det tog de fortrydeligt op.
Der sker de forunderligste ting :-)

Sørg nu for at have det rigtig godt, måske endda fantastisk, så går det sikkert alt sammen.

”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.

Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.”