Dag 1. onsdag den 6. maj 2015

Sdr. Felding - Hoven 

Gang: 15 km Totalt: 33 km.

Vejret var tørt, og det var ikke koldt.

God start.

Jeg har en god ven, der har vandret jylland Rundt. Han kan snildt gå dobbelt så langt som mig.

I virkeligheden er jeg ikke god til at gå.

Hvis jeg kommer op i nærheden af de 20 km på en dag, så er det rigeligt for mig.

Jeg måtte gå et par kilometer på hovedvejen inden jeg svingede over på mindre veje.

Bilisterne er flinke til at tage hensyn, og jeg trækker så langt ud som jeg kan. Hvis der kommer en stor lastbil, forsvinder jeg helt ud i rabatten.

Der var rigtig mange, der hilste på mig.

Det er også år og dage siden jeg så en farende svend, så jeg tror nok "vi" er ved at være en uddøende race.

Jeg havde 1 par sko og 2 par sandaler med på turen, og jeg startede ud med skoene.

De skaffede mig en vable på siden af en tå efter ca. 7 km.

Heldigvis er det ikke på trædefladen.

Der var slet ingen butikker på ruten, og da jeg fangede en dåse, havde jeg overskud denne dag.

Mit mål var Hoven, og for at komme dertil passerede jeg skønne hedearealer.

Klokken var nok 1, da jeg ankom til Hoven.

Det er en lidt trist og ret slidt by. Der er masser af huse til salg og det hele ser træt ud.

Men dog har de en perle, nemlig den gamle skole.

Den er rigtig flot og indrettet som museum.

Og den er åben 24/7.

Den har en plæne med borde og bænke ned til åen, og jeg havde egentlig besluttet at slå mit telt op der, men så opdagede jeg, at jeg havde glemt mine teltpløkke.

Så meget for den pakkeliste.

Amatørfejl!

Heldigvis var der andre muligheder.

Lidt derfra har spejderne 2 fine sheltere, så jeg besluttede at sove der i stedet.

Der er vist også sheltere de andre steder, jeg skal være.

Ellers må jeg bede en af mine kære læsere om at sende en håndfuld pløkke til turistkontoret på Fanø, hvor jeg ankommer til om x dage'.

Alt i alt blev det en udmærket start, synes jeg.

Jeg er spændt på, hvordan kroppen arter sig i morgen tidlig, hvor jeg tilmed har slumret på et hårdt underlag.

Min destination i morgen er Tistrup, og det er vist et par of tyve km herfra.

Dag 2. Torsdag den 7. maj 2015
Hoven - Ølgod
Gang: 15 km Totalt: 33 km.

Der var ikke meget at tage sig til i Hoven sådan en onsdag aften.

Det er slet ikke ensbetydende med, at jeg kedede mig, for det gjorde jeg  ikke.

Og en vandringsmand har såmænd mange gøremål.

Der skal naturligvis fremstilles en god middag.

Det blev ris med ketchup, for det var det jeg havde i spisekammeret.

Og der er intet at købe i Hoven City.

Jeg kan også lave the i mit lille køkken.

Kaffen har jeg valgt fra i denne omgang.

Jeg funderede lidt over mine manglende teltpløkker.

Kan man forestille sig min forbavselse, da jeg greb ud efter en flok ikke eksisterende pløkker.

Nåh, så leger vi bare, at det ikke gør noget, for nu har jeg så ændret mine planer, så det manglende teltudstyr er tænkt ind i det.

Jeg drager simpelthen til Ølgod, der ligger lige i nærheden.

Der har de en campingplads, der kan prale af at have èn stjerne. Og det er den slags pladser, jeg allerbedst kan lide.

Byen råder også over et byggemarked, så der kan jeg sikkert få de manglende pløkker.

Min aften i Hoven var ikke den varmeste af slagsen. Det skyldtes mest af alt, at det blæste ganske kraftigt.

Mit shelter ligger ved en spejderhytte, og der var ikke et øje, så jeg tog det hele i besiddelse.

Der var også en fin rund bygning med en bålplads i midten.

De flinke spejdere havde også lagt brænde frem, så jeg kunne sidde og hygge mig.

Såre elskværdigt :-)

Jeg bilder mig ind, at jeg ikke sov ret godt om natten, men pludselig var det morgen, så jeg har nok drømt, jeg var vågen.

Der kom en del regn i løbet af natten, men de havde fornuftigvis forsynet shelteret med et tag. Desværre et plasttag. Det rigtige tag til et shelter er med græstørv.

Det var lidt svært at vide, om det regnede, eller om det dryppede fra træerne.

Jeg kravlede op ved 6 tiden, og forsøgte at rette skelettet ud.

Det gik nogenlunde.

Det er lidt forbavsende, at det værker så mange steder. Det er ikke ekstremt mange kilometer, jeg har tilbagelagt. Men det værker nu alligevel.

So be it.

Det må være alderen :-)

Der var et sted midt på højre lægmuskel, der snakkede til mig. Det sted havde også givet mig krampe om natten.

Og så forlod jeg Hoven, der sit forfald til trods råder over Friskole, spejderhuset og Skolemuseet.

9 grader fra start, der i løbet af formiddagen vred sig op på en tier.

Der var igen kraftig vind fra sydvest, og da jeg hele tiden går mod sydvest har jeg konstant ...... modvind..

Det er ikke så slemt, som når man cykler, men det er irriterende altid at få vinden lige i synet.

Desuden var der byger ad libitum, og når én holdt fri, stod den næste klar.

Det var egentlig ikke nogen behagelig tur.

Da jeg så vendte tilbage til civilisationen i skikkelse af Ølgod City gik jeg ind på en tankstation, hvor jeg trakterede mig selv med 1 kaffe og et rundstykke. Statoil laver glimrende kaffe.

Lige inden byen passerede jeg et hus fyldt med listige damer)regner jeg med :-) af den slags Allan Olsen skriver om i "Det blå hus".Når der står "open" på en hus ude på landet, der er nedblændet som en rockerborg, ved man godt, hvad der fjæler sig derinde.

Efter kaffen begav jeg mig hen til et byggemarked for at skaffe pløkker.

De havde nogle af plast, der slet ikke så ud som jeg forventede  en pløk skal se ud.

Men det var de eneste, de havde, og de kostede kun 10 kr for 6 stk, så dem drog jeg af med.

Efter aftale med min lægmuskel besøgte vi nu Matas, og kom ud derfra med en dåse Tigerbalsam, som jeg havde været for nærig til at anskaffe tidligere.

Og så gik jeg i Brugsen. I løbet af dagen havde jeg fanget 3 dåser, og nu skulle gevinsten indkasseres.

Samtidig faldt jeg over en økologsik kyllingepostej til halv pris.

Og en dåse marmelade.

Jeg har ingen sukker med, og nu har jeg tænkt mig frem til, at marmeladen skal vikariere for sukkeret. Hmmmmmm

Fine pløkker.

Der sker ikke meget på campingpladsen i Ølgod.

jeg tror ikke der er andre end mig.

men det gør ingenting.

Jeg har bord og bænk under et tag, så de slemme byger ikke kan få ram på mig.

Jeg har bad og toilet.

Jeg har strøm til alle mine "dimser".

og der er stadig kyllingepostej tilbage.

Jeg forventerb en hyggelig aften, hvor jeg også kan læne mig til en god bog.

I morgen skal jeg til Tistrup. det er ikke så langt herfra, men hvor langt jeg går hver dag er ikke så vigtigt.

Men hvis jeg nu gik 1 km pr dag, ville det tage ret lang tid at komme til fanå.

Hvis jeg onvendt skulle gå 50 km pr dag, ville jeg helt klartn knække halsen.

Det må altså godt være lidt sjovt.

Der står skrevet, at man skal være god ved sig, så længe man har sig.

Jeg prøver efter bedste ringe evne.

 Dag 3, fredag den 8. maj 2015
Ølgod til Tistrup
Vandret: 15 km.Totalt: 48 km

Det er noget af en videnskab at holde varmen om natten, men det lykkedes.

Jeg arrangerede mig med tæppe og halstørklæde samt det meste af det tøj, jeg havde med.

Fuldmånen skinnede på mig, og så ved man jo, at det bliver koldt.

Og koldt blev det sandelig.

Jeg kravlede ud af teltet i slæbegear og kunne konstatere, at der var 3 grader.

Senere fortalte campingfatter mig, at han havde skrabet is af ruderne denne morgen.

Brrrrrr

Heldigvis havde jeg stedets køkken, hvor der ovenkøbet var varme, og der fandt jeg hurtigt hen.

Pladsen ligger lige ved Hallen, og der er livlig trafik til svømmehallen fra den tidlige morgenstund.

Ølgod råder over ca 3800 indbyggere, og det ser for mig ud til at være en rigtig udmærket by.

Jeg indtog min havregrød i køkkenet, inden jeg gav mig til at bryde lejren ned.

Jeg fik en god sludder med de 3 herrer, der står for lejren. Hyggelige mennesker.

Mit første stop blev brugsen i Ølgod.

De insisterede på at sælge mig en stjernekaster. (Det hedder det virkelig). For at gøre det mere attraktivt for mig solgte de den til halv pris.

Og så gik jeg hele formiddagen og glædede mig til frokost, hvor jeg ville sætte mig på en grøftekant og nyde min lækre mad, mens fuglene underholdt mig.

Og det skete kl. 12.

Forventningens glæde er stor.

Det blev en strålende dag. Ringe vind, ingen regn og masser af sol.

Jeg gik hele dagen på små veje, hvor jeg kunne holde øje med, om bønderne gjorde deres arbejde ordentligt.

Mine fødder plagede mig en del. Jeg synes jo ikke, at jeg går mere end jeg plejer, men det gør ondt.

Jeg ville aldrig have kunnet gå 30 km denne dag. Det ville være en umulighed. Måske har det noget at gøre med, at jeg skal skubbe barnevognen.

Mit mål var et shelter ved Tistrup.

Jeg fandt også Tistrup, men ingen sheltere.

Jeg gik og kiggede lidt.

Så fandt jeg en telefon i sandet.

Jeg ringede til Spejderlederen, og han lovede at komme og vise mig, hvor de sheltere skulle findes.

Så blev jeg ringet op på min "nye" telefon. Jeg kunne så fortælle ejeren, at de kunne komme og hente den.

Vi aftalte, at jeg skulle give den til spejderen.

Og så gik resten af dagen med det sædvanlige lejrliv.

Det viste sig så, at shelterne lå 300 m fra hytten. Han viste mig til rette med bad, strøm og vand.

Så havde jeg, hvad jeg skulle bruge.

Jeg går nok tidligt til ro.

Når mørket falder på, bliver det hurtigt rigtig koldt.

Jeg forventer endnu en nat med temperaturer omkring frysepunktet.

Jeg sover i teltet, for der er det nemmere at holde varmen.

Det var skisme da en fin dag.

Jeg tror jeg snupper en fra samme hylde i morgen :-)

Tillykke med årsdagen til min gode ven i Midelfart. Det der med at huske mærkedage er ikke min spidskompetence.

Men jeg lugtede lunten, da jeg så at du blev tæppebombet med gode ønsker. Sådan en flok ryger der også af sted herfra, og så håber jeg, du fik serveret dine livretter.

Dag 4. Lørdag den 9. maj 2015.
Tistrup - Næsbjerg
Gang: 17 km. Totalt: 65 km.

Lyde kan være dejlige. Det kan være en dør på en mercedes, der sagte lukker sig, eller det kan være en lærke, der synger.

Men ikke alle lyde er sympatiske.F. eks. kan jeg ikke døje lyden af regndråber på et telttag, umiddelbart før jeg skal ud af posen

Jeg går til ro, når det bliver mørkt, og jeg står op, når det bliver lyst.

Det var så kl. 5 denne dag i Tistrup. Og da var det, jeg hørte dråber på mit tag.

En forespørgsel hos DMI sagde at det ville blive en våd og grå dag.

Men det var nu ikke så slemt, da jeg kom ud.

Jeg slugte en kop the, og fik pakket teltet ned, uden at alt blev gennemblødt.

Aftenen forinden havde jeg anbragt mine ting i lange autistiske rækker.

For morgenen ligner slet ikke aftenen.

Derfor er det godt at være forberedt.

Mine kondisko fik lov til at komme på arbejde de første 7 km.

Det gik ikke for godt. De er stadig uvenner med min højre fod.

Den første del af turen gik på små veje. Efter 5 km tog regnen til, og da jeg drog ind i Sig lagde jeg mærke til, at byens hotel havde hejst flaget og rullet den røde løber ud.

Det var sødt af dem, men jeg skulle hen i Brugsen, hvor de havde 35 % på al frugt.

Og de solgte kaffe og smurte rundstykker.

Tilmed havde de sat et lille bord og et par stole frem.

"Du er den første, der sidder i vores lille kaffehjørne", sagde den flinke Brugsdame til mig.Jeg følte mig meget betydningsfuld. I øvrigt kan jeg godt lide at sidde og kigge på livet i sådann en forretning.

Men ak. Oh vandringsmand. Tilbage i regnen med dig.

Og regnen fortsatte.

Resten af turen. Jeg fandt så ud af, at man godt kan gå med en paraply. Når man er på cykel er man nødt til at gøre holdt.

Et sted kom jeg forbi et skilt, hvor der stod kanotransport.

Det syntes jeg var et venligt tilbud, og jeg stod faktisk i lang tid for at få et lift med en kano.

Men en eller anden detalje, må have slået fejl, for der kom aldrig nogen transport.

Jeg måtte bare traske videre i regnen.

Mit mål var en spejderhytte i Næsbjerg. Jeg havde flere gange forsøgt at kontakte spejderne, men det lykkedes aldrig.

Jeg fandt nemt hytten, hvor stierne udenfor sejlede i mudder.

Jeg var lige ved at tro, at de var søspejdere.

Der var ingen, og jeg dristede mig til at etablere mig.

Senere kom der indtil flere, der lige skulle finde ud af, hvad jeg var for en fætter.

Da de havde sikret sig, at jeg stort set var harmløs gik snakken lystigt videre.

Det gik endda så vidt, at en af dem dønede ud ogs skaffede brænde til mig, så jeg igen i dag kan hygge mig med lejrbål.

Og det er jeg ret vild med.

Jeg vandrede op i Brugsen for at få lidt proviant. Eftersom jeg havde 1½ km derop, kunne jeg fluks tilføje 3 km til mit regnskab.

Det var en ret ynkelig brugs. Man havde søgt at få varelageret til at dække de fleste hylder, men hovedindtrykket var, at de var på vej ud. Man kunne lige så godt have sat et skilt op med teksten "under afvikling".Men jeg fik nu alligevel 35 % på 4 pærer.

Det kom til at passe, at dagen var grå og våd.

Men ellers var da en rigtig fin dag. Fra morgenstunden kunne jeg dårligt gå, men her hen under aften kan det godt hænde sig, at nogle vil forveksle mig med en gemse.

I morgen skal jeg bo på en økologisk gård lidt udenfor Esbjerg.

Jo da, fest og halløj i hytten.

Tak til vor mand i Karise, der var obs på at ugedagene helst skal have den rigtige dato.

Det er ikke første gang, det er sket, og lur mig, om det ikke kommer til at ske igen.

Men tak.

Til ære for dig har jeg hele dagen nynnet:

"Kender du kalendervender Tage, det er ham, der vender ugens dage......"

Til vor mand på Fyn, der bad mig smide nogle koordinater ind , kan jeg kun sige, at det gør jeg gerne:

" De hev ham op, de vred hans skæg, endskønt han banded`og svor.

På fyrregrader vestlig længde, femogfyrre nord".

Hm... Jeg sidder altså med en fornemmelse af, at det ikke var det han mente.

Men nu ligger landet sådan at jeg havde halsbetændelse den dag, hvor vi havde om koordinater i skolen. :-)

Og jeg får ikke tid til at sætte mig ind i det, mens jeg er på landevejen.

Jeg skal jo også være "Den glade vandrer"

I morgen omgås jeg med planer om at vise, hvordan en å helst skal se ud, og helt ude på overdrevet kunne jeg godt finde på at vise et træ, hvor der gror øldåser.

Men husk på, at ingen er forpligtiget ud over sine evner, og hvis ikke dåserne er modne, kan det jo ikke blive til noget.

Men først skal vi alle sammen sove én gang.

Dag 5, søndag den 10. maj 2015
Næsbjerg - Forum: 20 km.
Totalt: 85 km.

Jeg er så småt ved at vænne mig til lejrlivets "glæder". Mit liggeunderlag er naturligvis ikke blødt og godt, men jeg synes, jeg får en god søvn.

Folk i mine omgivelser ser noget tvivlende ud, når de tager mit lille telt i øjesyn, men det fungerer.

Det er nemt at sætte op og tage ned, og det vejer kun omkring et kilo. Der er 2 lag, så der kommer ingen kondensvand, og så er det vandtæt.

Mine nye pløkke er usædvanlig grimme, men de er faktisk bedre end de andre.

Vejret så ret alternativt ud da jeg fik øjne. Jeg overvejede at blive her en dag mere, og tage en tur til Varde.

Men efter en kop the, så var den gamle klar til en ny dag i den dejlige danske natur

Og kl 7.01 var jeg on the road again. Der var tørt, men det blæste kraftigt.

Første del af turen på omkring 7 km foregik ude på landet. Og sådan en søndag morgen, var der ikke meget at kigge på.

Når vejen var mest lige kunne jeg se såååååååååååååå langt, og det er ikke så spændende.

Samtidig var blæsten ganske voldsom, og selv om jeg nu fik den ind fra højre, irriterede den mig stadig

Mine gangvorter artede sig lidt bedre denne morgen. Det kan hænde, de vænner sig til det.

Så nærmede jeg mig civilisationen igen. Jeg ramte Varde S, hvor hovedvej 11 og 12 fletter fingre.

De ville ikke lege med mig, og for at sætte trumf på, havde man anbragt et motortrafikvej-skilt.

Der måtte jeg ikke være. Mens jeg stod og funderede over det, fik jeg øje på en tankstation.

Og så var jeg solgt.

Hungrende efter selskab og kaffe listede jeg ind og fik fat i et rundstykke med ost, samt den føromtalte kaffe.

Så kører det bare.

Men efter en halv times tid, skulle jeg forholde mig til vejene igen.

Min nye smart phone har en slags GPS, og den er nyttig.

Jeg måtte ud på en omvej, der gik gennem Varde kasernes skydeterræn.

Heldigvis holdt alle soldaterne søndag, så jeg kunne nyde den smukke natur.

Det var en lang omvej, men så fik jeg da ekstra kilometer at skrive i regnskabet.

Jeg vendte tilbage til Hovedvej 12, som de nu havde forsynet med en cykelsti, og så måtte jeg godt være der.

Mit nye hjem lå ved Forum ca. 5 km ude af hovedvejen. Jeg troede Forum var i Rom, men nej, det ligger 12 km fra Esbjerg 

Mine værter var ikke hjemme, men husets datter viste mig til rette.

Her er alt, hvad jeg skal bruge. Det er en økologisk gård, og forkarlen forklarede mig, at de har lidt over 80 malkekøer.Jge snakkede også lidt med hunden, der var sød og venlig.

Efter den kolde start var der masser af sol dagen igennem.

Det er altså lidt sjovere end regvejr. Men så snart solen holder pause bliver der meget koldt, og det forstærkes af blæsten.

Jeg tror nok jeg er ved at få den ansigtskulør, som farende svende skal have.

Og det endskønt jeg ikke drikker noget stærkere end instant coffee

I en Netto ved Varde lod jeg mig friste af en pose instant coffee. Det var halv pris af de gode mærker, og jeg var jo nødt til at prøve den.

Den var drikkelig, og jeg startede mit økologoske ophold med en kop kaffe.

Jeg lånte en stol, men benene forsvandt ned i den bløde plæne, så jeg måtte anbringe den på en rist.

Det er meget forskellige problemstillinger, man arbejder med som vandringsmand.

Benene var ikke helt ødelagte denne dag. Måske skal jeg gå mig i form.

Det værste er stadig morgenerne, hvor jeg ligner en mand med ca. 2 brøkkede ben.

Men jeg kommer da altid i gang.

Jeg er ualmindelig træt af Slots tomme øldåser.

Uanset hvor i landet man kommer hen ligger de strøet rundt omkring i tusindvis.

Men hver eneste dåse må jo have haft en ejer, der syntes det var en rigtig god ide at smide affaldet i grøfterne.

Jeg tillader mig at gå ud fra, at det ikke er den samme mand, der fiser land og rige rundt ogs killer sig af med sine dåser.

Ergo er der utallige skovsvin landet over, og det er da en anelse skræmmende.

Jeg syntes, det var en god ide, da dåserne blev genindført, men de uhyggelige konsekvenser havde jeg ikke forestillet mig.

Det kunne måske hjælpe, hvis man indfærte en eller anden form for pant på disse dåser, men da de ikke er danske, bliver det da aldrig til noget.

Eller man kunne hænge dem på tusinde af træer over det ganske land.

I morgen satser jeg på at indtage Fanø.

Det skal nok blive festligt.

Mandag den 11. maj 2015.
Dag 6.
Forum - Fanø: 20 km:
Totalt: 105 km

"Vor mand  fra Djursland " er inde på, at det stille lejrliv kan være problematisk om aftenen. "Det er for koldt til at sidde udenfor og for tidligt at gå i seng", siger han

Det er helt rigtigt, men for mig er det bare en af de ulemper, man må tage med. I Tistrup kunne jeg sidde i en spejderhytte med lys og bål, men i Forum havde jeg kun mit telt.

Og det er så lille, at jeg ikke engang kan sidde på knæ. Men så indretter jeg mig efter forholdene.

Min sol-oplader har også en lommelygte, og så kan jeg læse.

I Forum var jeg i posen allerede lidt efter kl. 9, og det var netop fordi det var for koldt at sidde ude.

Og jeg syntes også, det var rigelig tidligt at kalde det en dag, men intet at gøre.

Men det varede altså ikke ret længe, inden bogen faldt ud af mine små uskyldige næver.

Og så sov jeg helt til klokken 5, ganske vist afbrudt af mine deltagelser i Natp....... brigade.

Jeg fik pakket og betalt min husleje, der løb op i 20 kroner incl forbrug..

Jeg tog afsked med den søde økologiske familie, der virkede særdeles oversskudagtige. Og det er skønt at være vidne til.

Det var ret nemt at pakke. Der var ingen dug og ingen snegle. Og heller ingen regn.

Og så af sted.

Jeg fulgte hovedvejen (cykelstien) til Tarp, hvor vejdirektoratet sendte mig ud på nogle mindre veje på vej mod Esbjerg.

og der så jeg en bager.

Jeg ville hellere have haft en tankstation, men ingen spurgte mig, og bageren kunne da også levere kaffe og kage. Lille kaffe 14 kr og stor kaffe 23 kr. Det er for dyrt. Heldigvis fangede jeg en flaske, og en dåse, så min lille kaffe kom ned i 12 kroner.

Vejrudsigten lovede mig fantastiske vejr.

De sagde, at der kommer op til 20 gr, men det varer kun én dag.

Jamen 1 dag er bedre end 0 dage. 

Folk, der kender mig, ved, at jeg er noget af det mest lovlydige, der findes. Hvis jeg ser et skilt, vil jeg uvilkårligt rette mig efter det, for det skal man jo,

Og da jeg læste på et skilt at færdsel på isen var forbudt, rettede jeg mig bare efter det.

Under andre omstændigheder ville jeg måske nok have afprøvet denne is, men nu stod der jo udtrykkeligt, at man ikke måtte.

Lige efter Tarp gik det galt.

Jeg havde fulgt cykel-skiltene mod Esbjerg, og det var fint nok.

Jeg havde affundet mig med, at jeg ikke måtte gå på motortrafikvejen, men nu ville jeg til Esbjerg.

Og så delte den forb. sti sig i to.

Ikke et skilt.

Ingen at spørge.

Er man på cykel, kan man i sådan en situation liste ud og tjekke forholdene en kilometer eller 2, men det er ikke så nemt, når man går.

Hvert skridt er "kostbart".

Jeg traf et valg, og der gik ikke lang tid, før jeg ikke anede, hvor jeg var.

Jeg forsøgte med kort og GPS, men der gik lang tid, inden jeg fandt et sted, hvor jeg måtte gå.

Nu befandt jeg mig pludselig i industrikvarteret.

Det var et fint industrikvarter. Hvis man ville opstille en top 50 over de bedste industrikvarterer i landet, ville dette sikkert have scoret pænt.

Jeg havde bare ikke lyst til at se dette industrikvarter,

Nu fandt jeg retningen mod Esbjerg og befandt mig nu i et villakvarter. Jeg kunne gå og blive ganske imponeret over, hvor fint de holdt deres haver.

Senere blev der boligblokke, og endelig fandt jeg rute 12, som var den vej, jeg startede ud på om morgenen. Grrrrrrr

Jeg invaderede en Netto for at indkøbe æbler, kartoffelsalat og bananer.

Det kostede 31 kr.

Bagved stod der 3 unge mennesker, der købte 1 pose chips og en energidrik. De kom af med 32 kr.

Det er dyrt at være ung i dagens Danmark.

Omvejen irriterede mig, og jeg vidste heller ikke præcis, hvor mange kilometer, der løb på.

Det så jeg kun én løsning på.

Jeg måtte indkøbe en skridtæller.

Det skete i gågaden i Esbjerg i et apotek.

Samtidig fik jeg noget læbepomade (Da jeg var en lille pige kaldte jeg det læbepromenade)

Mit ansigt og hænder brændte efter en dag i sol og vind.

Læberne hang i laser.

Når man for eftertiden møder mig, og skal fortælle børnebørnene om den der farende svend vil man nu sige: "Ham med skridttælleren"

Men nu står jeg overfor det næste problem.

Hvor lange er mine skridt

Det var nemt at finde færgen.

Den ligger lige for enden af Rute 12; i ved den vej der går direkte fra Forum til havnen . Grrrrrrr igen

Det kostede 25 kr at komme over. Barnevognen kørte gratis.

Jeg nåede ikke at blive søsyg på den 12 minutter lange tur.

Første gang på Fanø.

Husene så hyggelige ud, og næsten alle syntes at snakke tysk.

Jeg fandt turistkontoret, hvor jeg lige skulle have en sludder med Ragnhild, som jeg kender godt.

Hun skænkede mig en kop kaffe, og det var lige hvad jeg trængte til.

Tak for kaffe Ragnhild.

Og så gik det videre mod en af de 4 campingpladser, hvor jeg gik efter en lille én med få stjerner.

Den første hed Tempo, men de var gået ned i Tempo, for de holdt nemlig lukket.

Jeg var indstillet på at slutte dagen der, men bagpoterne måtte i gang igen. Efter nogen tøven og modvilje bevægede benene sig igen.

Jeg passerede en stor campingplads, der kaldte sig familieplads.

Det lød støjende, så jeg gik hen til Rindby Camping, hvor alt var småt og godt. Jeg følte mig hjemme med det samme.

Og hvordan er almentilstanden så?

Benene og fødderne har det langt bedre. Jeg tror såmænd aldrig det bliver helt godt, men mindre kan gøre det.

Det største problem efter denne dag var, at mit ansigt blussede og brændte efter solen og vinden.

Det er ikke farligt, men noget generende.

Jeg spurgte efter prisen på en hytte, og det ville for 2 dage løbe op i næsten 600 kr.

Jeg var fristet, men endte med at købe en plads til mit telt for en total på 156 kr for 2 dage.

Godt at fornuften sejrede.

Nu har jeg så bevist for mig selv, at jeg kunne gå fra Sønder Felding til Fanø.

Nu bliver jeg her et par dage og soler mig i succesen.

Og så må jeg jo bevise, at jeg også kan gå fra Fanø til Sønder Felding.

I dag målte jeg mig til, at jeg går lidt under 4 km i timen. Jeg gør intet for at presse farten i vejret.

Og jeg er jo kommer frem hver dag indtil nu.

Jeg var lidt i tvivl om, hvor meget mine ting ville fylde i barnevognen.

Det er nemmere at pakke ned i barnevognen, end det er på min cykeltrailer.

Umiddelbart er det ikke så hårdt at skubbe barnevognen, som jeg havde regnet med.

Men jeg er nu alligevel godt brugt efter hver dag.

Denne eftermiddag præsterede jeg at sidde ret op og ned og falde i søvn med en kop kaffe i hånden.

Og det er egentlig en enestående præstation

Dag 7. Tirsdag den 12. maj 2015.
Fanø
Gang: 9 km.  . Totalt: 114 km.

Jeg fik taget fusen på vejrguderne.

De havde bestemt sig til at vælte en forfærdelig masse vand ud over mig, og de havde omhyggeligt planlagt at gøre det ved 6 tiden, hvor jeg normalt står op.

Men jeg snød dem, for jeg skal ikke videre i dag, og derfor skal mit telt heller ikke pakkes sammen.

Jeg er stadig yderst tilfreds med pladsen.

De fleste gæster er fastliggere, og af "tilfældige" tilrejsende er jeg vist den eneste.

Men det er vist også tidligt på sæsonen.

Jeg snakkede en del med campingfatter i går, og bl. a . lånte jeg en tommestok af ham, så jeg kunne få målt mine skridt.

Det skulle ca være 54 cm pr. skridt.

Her på pladsen er der et dejligt opholdsrum, hvor jeg tilbragte min morgen.

Under en pause i den voldsomme regn fik jeg brygget en kop kaffe, og så var dagen allerede godt i gang.

Det var min fridag, men jeg ville ikke øde den væk på tant og fjas. Jeg ville ud og opleve noget.

Bl. a skulle jeg have fat i noget læsestof, og så skulle jeg se om Johnny Madsen var hjemme.

Nu har jeg jo skridttæller, så jeg kan få det hele med. Først besøgte jeg genbrugsforretningen, som først  lukkede op senere på dagen.

Næste mål var biblioteket, hvor jeg spurgte, om de havde bøger til salg. Det havde de ikke.

På stadion iaggtog jeg 8 mænd, der spillede kroket. Jeg troede det var sådan noget have-halløj som man hyggede sig med efter en bedre frokost.

Men disse mænd havde skam målt en bane op, og tog det hele ganske seriøst. Og hvorfor egentlig ikke? Er kapgang og synkronsvømning bedre. Mit problem er bare, at jeg ikke er vant til at det tages så seriøst.

Og så kunne Johnny Madsen godt begynde at sætte vand over til kaffen, for nu var jeg på vej, Men eftersom hans galleri var lukket, løb det projekt ud i sandet.

Jeg havde planer om at spise en is, men dels var det for koldt, og så havde jeg kun ringe sympati for deres priser.

I stedet ville jeg på bustur. De har én rute her, og den går fra Nordby til Sønderho. Og tilbage igen.

Turen er på12 km og den var rigtig hyggelig.

De fleste passagere var tyskere, og så var der er større hold grønlændere.

Jeg tilbragte en halv time i Sønderho, hvor der var en isnende blæst.

Jeg nåede lige at spise en stegt hotdog inden afgang.

Jeg var ene i bussen fra starten, men det gik over. Ved det første stoppested steg mere end 50 børnehavebørn ombord i følge med deres pædagoger.

En lidt ældre mandlig pædagog insisterede på, at der skulle synges fællessang. Det var han vist vant til, for han kunne alle Kim Larsens sange udenad.

Nogle af børnene sang med.

Jeg er sikker på at pædagogen dermed kunne sætte punktum for en god arbejdsdag, og han sang af karsken bælg

Jeg må nok erkende, at jeg aldrig for alvor har lært at sætte pris på en bustur med 50 små børn i selskab med deres pædagoger.

Jeg stod af ved havnen hvorfra jeg ville begive mig til Brugs og Genbrugs.

Den kække pædagog gik foan sit hold af glade unger. Men han brød dog ikke ud i sang.

Jeg valgte at gå på det modsatte fortov og lod mig med vilje sakke agterud.

I Brugen gaflede jeg nogle fiskefrikadeller.

I Genbrugsen lagde jeg billet ind på to bøger, således, at der atter er læsestof til rådighed.

Vel tilbage i lejren gik jeg og puslede med mine ting, indtil naboerne (campingvogn) kom over og hævdede, at det var synd for mig, og om jeg ikke ville med over og have en øl.

Jeg forklarede dem, at det aldrig var synd fior mig, og at jeg gerne ville have en øl, hvis bare den kunne blive vekslet til en kop kaffe.

Det var ok, og vi gik over i deres fortelt, hvor de havde varme (!) på.

Snakken gik hyggeligt en times tid eller så, og så gik jeg tilbage til min opholdsstue.

Jeg kunne konstatere, at min skridttæller havde været en succes.

16256 skridt blev det til.

Og så endda på min fridag.

I morgen går turen nordpå igen.

Jeg agter at besøge mine økologiske venner i Forum endnu engang.

Jeg savner også deres sjove hund.

Men lad os nu se, om jeg overhovedet kan finde ud af Esbjerg :-(

Dag 8. Onsdag den 13. maj 2015.
Fanø - Næsbjerg: 30 km.
Totalt: 134 km.

Jeg kan rigtig godt forstå, at jeg var den eneste, der var oppe og i gang denne tidlige morgen på campingpladsen.

Vejret var ikke noget at skrive hjem om, men det gør jeg nu alligevel.

Der var 7-8 grader. Blæsten var i sit vilde hjørne og gjorde ethvert ophold udenfor til en kold oplevelse.

Hvert andet øjeblik drev en regnbyge forbi uden at den dog sjaskede det hele til.

Bare et irriterende "nålestik".

Nåh, jeg skulle jo til det .....

Mit telt troede, at vi skulle lege drage og gjorde nogle gevaldige krumspring.

Hver gang jeg havde fat i ét hjørne blæste det modsatte hjørne op.

Regnen så, at der var sat vand over til noget sjov og den strittede mig lidt til,mens jeg forsøgte at tøjre presenningen.

Gøg og Gokke kunne ikke have gjort det bedre.

Til sidst kørte jeg hele vogntoget ind i opholdsstuen.

Så kom der styr på det hele.

Jeg smed et af mine visitkort i postkassen til campingfatter samt mine naboer. Vi havde haft det hyggeligt.

Så trissede jeg de 3 km ned til færgen.

Jeg kom over med det samme. Det koster ingenting fra Fanø siden, men jeg har ladet mig fortælle, at det koster 800 kr at få en campingvogn til Fanø

Godt jeg kun kører med barnevogn

Og nu vidste jeg, hvor jeg skulle hen.

Bare følge Stormgade, indtil den blev til A12, hvor vi ikke kunne lege sammen mere.

Ha, det var nemt nu.

Jeg blev så opstemt, at jeg uden at tænke over det forvildede mig ind på en tankstation.

Håndværker med ost samt kaffe.

Og så kom jeg forbi det sted, hvor cykelstien delte sig.

Det skulle man vide for at komme frelst forbi.

Kanske stedet er forhekset?

Jeg kiggede hånligt på fælden og valgte uden tøven den rigtige vej,

Som belønning tildelte jeg mig selv en tur til bageren i Tarp.

Håndværker med ost samt rundstykke.

Og så gik det lige ud af landevejen.

Allerede ved 13 tiden passerede jeg den økologiske vej til Forum campen.

Problemet med det sted er, at der ikke er bord og bænk og ingen steder jeg kan være.

Hmmmm.

Jeg gik videre.

Blæsten var min tro følgesvend hele dagen og også regnbygerne.

Men jeg havde en del medvind, og det gør det hele lidt nemmere,

Jeg skal ikke lyve her.

Det blev en lang og hård tur.

Også for hård.

Det er synd at sige, at tempoet steg i løbet af dagen, men på den anden side var jeg skam ved godt mod, og den smerte der var ansats til under venstre fod ville først være en vable den følgende dag.

Mit mål var Næsbjerg igen, og da jeg sejlede ind i byen, kan jeg garantere for, at ingen forvekslede mig med en topidrætsmand.

Jeg er sikker på, at det så ynkeligt ud.

Men skidt pyt.

Jeg kom i mål.

Forinden havde jeg kontaktet spejderlederen og fået lov til at flytte ind.

Som altid var jeg mutters alene i lejren.

Det er fint nok.

Her er strøm og vand og tag over hovedet.

Jeg har 1 sodavand og rigeligt med proviant.

Der er lidt køligt, og der er ikke kommet nyt brænde, siden jeg var her sidst.

Da brændte jeg rub og stub.

Går det helt galt. har jeg mit tæppe.

I morgen bliver det en ret kort tur til Tistrup, til den spejderlejr, hvor jeg var sidste gang.

Opholdstilladelsen er allerede i hus.

Og hvis det ikke er for megen ulejlighed vil jeg så forfærdelig gerne have noget godt vejr.

Pleaseeeeeeeee

Dag 9. Torsdag den 14. maj 2015
Næsbjerg - Tistrup: 15 km
Totalt 149 km.

Da jeg gik til ro onsdag aften ved 9 tiden, havde jeg svært ved at forestille mig, at jeg nogensinde skulle komme til at gå normalt igen.

Men en god nats søvn gør underværker, og det gik langt bedre end forventet.

Nu hjalp det også meget, at vinden var gået et andet sted. Så er det pludselig ikke så koldt længere.

Om aftenen havde en nisse gemt mine tændstikker, men de var også dukket op igen, så jeg kunne bygge et bål af brænde jeg fandt her og der.

Så alt i alt var det ikke nogen dårlig start på dagen.

Jeg var på vejen ved 8 tiden. Pg.a helligdagen, Kr. Himmelfartsdagen, var der stille.

Jeg havde ikke mødt en sjæl ved spejderhytten, mens jeg var der.

Mit mål var Tistrup, og den første del af turen gik forbi Karlsgårde Sø, der er et ualmindelig smukt område.

Det sværeste var at gå ned af bakkerne, så strittede benene imod.

Ca. halvvejs passerede jeg "min" brugs i Sig, og det gav naturligvis anledning til en kaffepause.

Der er ikke så meget at berette om turen.

Jeg gik rigtig langsomt for ikke at volde skader på bentøjet.

Jeg kunne vel godt have klaret 30 km igen, men det ville være forbandet ubehageligt.

Så hellere tage den med ro og få lidt ud af dagen.

I aftes kunne jeg ikke rigtig nyde, at jeg var kommet i mål. Jeg var for smadret.

Ved 2 tiden drog jeg ind i Tistrup.

Nu vidste jeg præcis, hvor jeg skulle hen, og det gjorde det hele meget nemmere.

Hytten var fyldt med spejderledere og jeg fortalte lige, at nu var jeg her, og at de ikke skulle blive forskrækkede.

Det lovede de.

Nede ved hytterne arrangerede jeg alt mit skrammel og gik i gang med at brygge kaffe.

Så kan det ikke gå helt galt.

Vejret var skam bedre denne torsdag. Det blæste ikke så kraftigt, og det regnede ikke.

Den slags har man bare at være taknemlig for.

Meldingerne lyder på det samme vejr fredag.

Og så er jeg snart hjemme og kan være ligeglad med, hvordan vejret arter sig.

Mine ben giver sig lidt, men det sted under venstre fod, der måske have en vable på vej, nøjedes med at murre lidt.

Og lidt murren kan jman godt leve med.

Jeg var nødt til at sidde udendørs og skrive mine erindringer, for der var ikke andre muligheder.

det er svært at se skærmen, og jeg har sat en paraply over for bedre at kunne følge med.

Af og til forsvinder cursoren i lange tider.

Dem slags går lidt ud over digteriet.

Men i morgen kommer jeg under tag igen og kan rette lidt op på de værste fadæser.

15 km er en fornuftig distance for mig. Kommer jeg op på 3o eller lignende bliver det en prøvelse.

Også fordi jeg bevæger mig så langsomt frem gennem landskabet.

Hen under aften havde jeg bål.. Jeg sad mutters alene og skrålede: "Vi har lejrbål her"

Dag 10. 15. maj 2015
Tistrup - Ølgod: 13 km. Totalt 162 km.
Vinden bærer hjemad.

Det var virkelig en smuk morgen. Der var ikke en vind, der rørte sig fra morgenstunden. Duerne kurrede, og de andre navnløse fugle puslede med det, som fugle nu fordriver deres morgener med.

Mit bål fra aftenen  før sendte stadig røgsignaler. Når vinden er tavs, er det næsten lige meget med temperaturen. Så er det bare dejligt.

Mens jeg nød morgenkaffen, brød jeg lejren ned for at kaste mig ud i turen til Ølgod.

Allerede inden jeg forlod området, så jeg et rådyr, og jeg fandt også en golfkugle.

Jeg aner ikke, hvordan denne golfkugle var endt der, men nu følger den med mig.

Hele turen foregik på små hyggelige veje. En enkelt vandringsmand, Ryf, passerede og også nogle motionscyklister.

Bondemanden var travlt optaget af at sprede møg og gylle. Jeg lod tankerne gå til den tid, hvor min far spredte møg. Møget kom på en pindevogn, og blev spredt med en greb. Der var ikke noget der hed gylle. Ajlen var i en tønde for sig. De redskaber bonden benytter sig af i dag ligner noget fra en rumstation.

Et sted kom jeg forbi et hus, der lignede noget, der hørte hjemme på en herregård. Gavlene var smukt dekorerede og i det hele taget var der gjort en masse ud af, at huset skulle fremtræde smukt.

Samtidig var murene skæve og hældede i alle mulige retninger.

Jeg fandt aldrig ud af, hvorfor dette hus skilte sig så markant ud fra alle andre huse i området.

Det er ikke utænkeligt, at det var heksens hus, jeg havde opdaget.

Pludselig kom et lille tog forbi. Det var "ekspressen" mellem Skjern og Århus, der hyggede sig gennem landskabet. Nogle steder havde bondemanden sin egen overskæring. Han skulle bare love at passe på toget.

Jeg var stadig mærket af den lange 30 km tur, jeg kastede mig ud i forleden dag. Der var såmænd mange steder, der gjorde ondt. Denne dag var det mest lægmusklerne, der drillede.

Det var naturligvis ikke noget, der hindrede mig i at komme fremad, men det hindrede mig i at komme hurtigt fremad.

Men jeg skulle jo ikke så langt, så hvis en nødsituation opstod, kunne jeg lægge mig på hænder og knæ og kravle i mål.

Pludselig stod jeg foran et mejeri museum.

Det var Hjeddng Mejerimuseum, der gerne ville vise mig, hvad de havde.

Man skulle ringe til et nummer og forsikre om, at man var et ordentligt menneske, og så fik man en kode til låsen.

Det skulle jeg da lige prøve, og det var skam et lille sødt museum.

Og jeg havde jo ikke drømt om, at jeg skulle på museum denne dag