Dagbøger Tanzania 2023

Dag 20.
"Jeg er god til mange ting, men at være normal er ikke én af mine stærke sider".

Aftensmåltidet er et af dagens højdepunkter. Det smager altid godt.
Der er altid mange forberedelser, og der er altid 3-4 kasseroller.
På en tallerken ved siden af ligger en ske til hver ret
Jeg laver ingenting.
Annett går og traller og nynner og ender.med at finde vores sodavand.
Hun siger, hun vil have fanta, og så køber hun en pepsi.
Hun siger, hun har 5 brødre og 5 søstre.
Det er da pænt mange børn i en familie.
Jeg husker, at der for mange år siden i Nordjylland blev uddelt en "pris" til den familie i området, der havde flest børn.
Det var vist altid en familie fra Aså, der vandt.
Var der 15-20 stykker?
Det var i Aalborg Amtstidende, som var vores avis.
Den gik ind i 1971.

Tirsdag morgen startede med pænt vejr.
Jeg er begyndt at lære, hvor jeg skal sætte fødderne.
Ved indgangen bliver mine ting overtaget af en "student".

Mr. Mingwa havde en lektion til mig denne dag.
Det er i Preform one, som jeg havde hele sidste uge.
Jeg er uforberedt, men finder på et eller andet.

Jeg legede lidt med dem.
Simon says.
Jeg skal ikke være her så længe, så hvis jeg forkæler dem, vil det ikke være mit problem.
Omkring 20 - 30 elever er færdig med deres eksamen, og tager hjem.
Jeg har lidt svært ved at finde ud af procedurerne, så jeg tager det, som det kommer.

I dag havde Mr. Gerald også godbidder med.
Endda 2 forskellige.

Der er en udmærket wifi på lærerværelset.
Det er rigtig fint.

Jeg hapser en dag ad gangen af mit ophold her.
Så vidt jeg kan se bliver min sidste skoledag ikke senere end fredag den 24. november.
Mit fly hjem afgår den 28. november fra Dar es Salaam sidst på eftermiddagen.

Jeg har ikke det store behov for at komme til Zanzibar.
Jeg så et næsehorn i Botswana, og jeg er heller ikke vild med deres priser i dollars.

Ha det.

Den gamle Degn.

Dag 37

Jeg har læst "Fiona" af Mary McGarry Morris,
2000.430 sider.
Fiona er noget af en mundfuld. Hun er først i 30érne og hun har aldrig kendt sin far.
Hendes mor forsvandt pludseligt.
Hun har et svært liv og laver utallige skandaler.
Jeg havde umådelig svært ved at komme i gang, og det var Ikke kun bogens skyld.
Til sidst fik jeg hul på bylden og var faktisk vældig tilfreds med slutningen.
 
Jeg er spændt på i morgen. Jeg har altid store forventninger til de steder, hvor jeg flytter ind.
Som regel er der ting, der trækker ned. Lige nu sidder jeg i mit værelse og savner en lampe.
Der er også for langt hen til stikkontakten.
Små ting, men det ene med det andet.
 
Og det blev morgen i Mama Randys hus.
Et specielt arrangement nærmer sig sin afslutning.
Intet har været aftalt, ingenting har vi snakket om.
Jeg blev bare afleveret her.
Og det kunne da være gået gruelig galt.
Men jeg har været rigtig glad for at være her.
Jeg har haft mit værelse, og jeg har spist fantastisk.
Naturligvis har jeg smidt en del shilling, men her er ikke andre steder, man kan spise eller købe mad overhovedet.
Det kom bag på mig, som det gjorde med en del andre ting.
På grund af vejr- og vindforhold er det mere end vanskeligt at komme rundt.
Jeg håber, det bliver bedre i Dar es Salaam.
Jeg har nydt de to små´s selskab.
Barnaba er en god dreng, og jeg er lidt fascineret af madame Anetti, der er kommet hertil ude fra bushen.
Mama Randy har set sin soap, og det er da fint nok, bare jeg bliver fri.
Jeg går ned og læser, sagde jeg.
Der har ikke været en skævt ord mellem os.
Alt i alt erklærer jeg hermed opholdet for godkendt.
 
Og så fiser jeg rundt og pakker.
Jeg har taget halvdelen af kaffen (som jeg har betalt).
Let´s share, sagde jeg til mama Randy.
Taxien kommer kl 10, sådan cirka.
Regnen vælter ned, så alt er som det plejer at være.
Oppe på skolen fiser eleverne rundt og fejer i sandet.
Lyden i værelset forandrer sig efterhånden, som tingene forsvinder ned i kufferterne.
It´s time to move on.
 
Det var gjort ekstra meget ud af det.
Morgenmaden var tidligere, og det var særlig lækkert.
Bananer med sort peber og risengrød.
Barnaba blev væk fra arbejdet, fordi han ville sige farvel.
Jeg pakkede ned stille og fredeligt.
Taxien kom lidt efter 10. Det var en Toyota (surprise) med aircon.
Jeg regner ikke med, at jeg kommer til at bo i Mama Randys hus igen, så jeg kunne i princippet være ligeglad med, hvordan "afskeden" foregik.
Men sådan er vi jo ikke, vel
Det skal gå ordentligt til, skal det.¨
Jeg havde lært det dejlige ord Kumbukumbu udenad, og det betyder jo memory.
I lommen havde jeg 3 pæne pengesedler.
Mama Randy er ikke meget anderledes end de to små, så hun kom også med på finansloven.
 
OMG.
Da de kom ud kunne jeg se, at Anetti, havde fundet sin fineste kjole frem, og det havde Mama Randy minsandten også.
Hun havde desuden fået læbestift på.
Barnaba så ud som han plejede.
Kumbukumbu, kumbukumbu, kumbukumbu.
Så var det slut, og jeg var på vej mod Dar es Salaam.
Jeg gad nok vide, hvad de siger og tænker om den gamle degn, eller også vil jeg slet ikke vide det.
 
Vi lagde frisk fra land ind mod byen.
Der var lidt kæk musik, der desværre udviklede sig til et snakkeprogram på Swahili.
"Mig selv", sagde jeg.
Klarer du det?
Nej, svarede jeg.
 
Muziki?
Han fandt noget rap, som var til at holde ud.
 
Da vi nærmede os den del af byen, hvor vi skulle krydse lidt rundt for at finde BabaJay Family home gik det op for mig, at manden ikke anede, hvor vi skulle hen og hvordan vi skulle komme til det sted, han ikke vidste hvor var.
Google er din ven.
Han lod sig villigt lede af den gamle forhenværende degn, og havde han ikke gjort de, havde vi sikkert kørt rundt derude endnu.
Google afleverede os foran porten til Baba Jay Family home, hvor en del mennesker kom ud og tog imod os.
Incl. værten Mr. Brown.
Jeg blev vist rundt og fik også anvist mit værelse.
Det er rigtig fint og nyt.
Ingen myggenet, så nok ingen myg.
Jeg bestilte aftensmad til kl 19.30.
Hvad vil du have?
Surprise me.
Jeg bestilte morgenmad til lørdag kl 7.
Hvordan vil du have dine æg?
Surprise mig.

I morgen lørdag vil jeg liste rundt, og om eftermiddagen skal jeg med Mr. Brown på pub.
Søndag tager vi den store Dar es Salaam tur. Mandag lister jeg rundt og pakker.
Tirsdag er det tid at rejse hjem.
Godt vi fik det på plads.
 
I går modtog jeg minsandten en hilsen fra en af følgerne.
Han udnævnte mine rejsebeskrivelser til at være muntre.
Det blev jeg da glad for at høre.
Mer´ af den slags :-)