Dag 1 fredag den 5. maj 2023.
Skjern – Abildå: 55 km. Totalt 55 km.

Det kaldes selvskabt plage.
Jeg kunne jo bare have udbasuneret, at jeg starter min tur ”ved forårstide”, men jeg skulle absolut ende med at sige fredag den 5. maj kl. 10 fra Holger Danskes plads i Skjern.
Og så er det jo lidt smart, hvis jeg er klar på det tidspunkt.

Næste gang jeg skal på tur vil jeg hyre en ”projektleder” til at koordinere alle de ting, der skal være på plads inden afgang.
Vedkommende skal naturligvis udstyres med en fin kasket, og arbejdet vil hovedsagelig bestå i at påpege alle de ting, der for længst burde være på plads.

Turens første stop bliver i Sønder Felding, hvor jeg skal returnere nogle papirer, som ved et uheld er kommet i min besiddelse.
Det ser ikke ud til, at der kommer dagregn, og temperaturen er jævnt stigende de kommende dage.
I Kiruna har der været 5 graders frost i nat, så det er da en Guds lykke, at jeg ikke skal derhen.
I Dar es Salaam har de til gengæld 23 grader i dag.

De sidste minutter før afgangen blev præcis så kaotiske som forventet.
Jeg mistede ganske simpelthen overblikket, og søgte febrilsk og forgæves efter den liste, hvor jeg havde skrevet de ting op, der allerede var pakket ned.

Så væltede cyklen.
Jeg rekonstruerede vogntoget og kørte – i god tid – ned til Holger Danskes plads.
Det krævede en del at holde Elvira på ret kurs i den voldsomme blæst.

Til min store glæde havde nogle gode venner fundet vej derhen, så der var dannet en fin afskedskomité, da jeg bekendtgjorde, at nu tog jeg altså af sted.
Jeg gjorde mig stor umage med at se elegant ud, da jeg dampede af sted, men mellem os sagt har jeg ikke de store forhåbninger til, at det lykkedes.
”Viljen ser Vorherre på”.
De første 20 km var i modvind.
Voldsom og voldsomt irriterende modvind, og så var der ovenikøbet isnende koldt.
Jeg fik afleveret de papirer, der uretmæssigt var kommet i min besiddelse og nu blev vinden langt flinkere.
Jeg begyndte at vænne mig til de ændrede køreegenskaber, men megen nydelse var der ikke ved turen.
Jeg krøllede gennem storstaden Videbæk, hvor de fleste syntes at opholde sig indendøre.
Mit endemål var en have ved Abildå, og den fandt jeg nemt frem til.
Jeg hilste på mine søde og umådeligt venlige værter og blev bænket med dejlig varm kaffe og hveder.
Humøret steg adskillige grader.
Kaffe og godt selskab gør et eller andet ved mig.
Vi snakkede hyggeligt, og derefter blev vi enige om, at jeg kunne overnatte i deres dejlige havehus.
Jeg erkender, at udsigten til at slå teltet op i den voldsomme blæst ikke virkede tillokkende, så det var jeg rigtig glad for.
Laurits tog mig med på en rundvisning i den spændende og parklignende have.
I en garage så jeg en lille bitte Fiat 500 fra 60érne.
Sådan en bil vil jeg gerne have.
Laurits Mosegaard er formand for Abildå Brunkulsleje, og vi begav os hen til lejet, der ligger et par kilometer væk, hvor han ville vise mig rundt.
Han spurgte, om vi skulle cykle derhen eller tage bilen.
Nu er der kommet hul på indrømmelserne, så jeg erkender at jeg uden tøven stemte for bilen.
Det var virkelig et spændende sted, hvor der i øvrigt er sheltere og en fin toiletbygning lige ved.
Jeg kan varmt anbefale et besøg der, og på et af mine billeder kan man, se hvornår man levendegør pladsen.

Dermed blev Dag 1 vinget af, og jeg synes, jeg er kommet godt i gang.
Vi snupper én mere.
Batterieforbrug: Hele Den mellemste Bukke Bruse og lidt af Den store Bukke Bruse.
Den lille bukke Bruse fik ingen spilletid.

Jeg foreslår, at I stræber efter at have det bedst muligt, og så skal det nok gå alt sammen

Dag 2 lørdag den 6. maj 2023.
Abildå – Tulstrup (Ikast) 46 km. Totalt 101 km.

Uden at gå for meget i detaljer, kan jeg roligt sige, at de gode mennesker i Abildå, tog sig godt af mig.
Laurits´hjemmelavede æblemost var ganske enkelt fremragende.
Men hvor længe var Adam i Paradis?
Jeg skulle videre.
Efter en nat, hvor vi var nede og vende på 4 graders varme, kaldte landevejen igen.
Vinden var blevet noget træt, og regnen havde valgt at husere i Esbjerg.
Alt i alt blev det første døgn en fremragende oplevelse.
Jeg tror da nok, vi havde historier til hele weekenden her på Abildåvej, men det er altid rart at have lidt i reserve.
På papiret ser dagen let ud, men der skal da nok dukke en flok udfordringer op.

Den varslede regn dukkkede aldrig op.
Vinden droslede ned til at være frisk/hård.
Til gengæld havde jeg den konstant lige på næsen bortset fra de sidste 2 km.
Der var koldt.

Det gik derudaf uden de store problemer.
Små småveje med masser af ingen sjove dyr.
Jeg kom til Trehøje.
Der er sikkert mange, der ikke fatter, at man kan falde i svime over en bakke.
Men den kan være vidunderlig smuk.
Sådan én er Trehøje.
Man kan se den på lang afstand, og det er en god fornemmelse til sidst at stå på toppen og skue ud over området.
Hvis ikke du allerede har ”besejret” Trehøje er du nødt til at få den vinget af.

Videre gik det mod Gødstrup og dermed forbi det store hospital.
Jeg følte mig godt tilpas, så jeg kørte lige forbi.
Det er ikke et voldsomt smukt område, men sikkert effektivt lavet.

Hos McDonald i Herning kan jeg se, hvad Elvira laver udenfor, mens jeg drikker kaffe.
Jeg besluttede, at det ville være uhøfligt at nøjes med kaffe, så der røg en burger med.
Deres kaffe er god og den er til at betale.

Jeg fortsatte ud af byen mod Hammerum og Ikast.
Det er en stor og lidt kedelig vej, men med fin cykelsti.
Midt i Ikast drejede jeg fra mod Tulstrup.
Jeg tror, det er første gang, jeg er der, og jeg synes heller ikke, at jeg har hørt om Tulstrup før.
Det er selvfølgelig lidt pinligt, men nu er der så sat flueben ved den lokalitet.
Jeg fandt nemt mine haveejere.
Deres hus er rigtig interessant, og der er mange specielle huse i området.
Haven er ikke voldsomt stor, men den er virkelig godt indrettet med krinkelkroge og gange og minsandten også et fint shelter.
Jeg valgte at give HubbaHubba sæsonpremiere.
I går nat prøvede jeg første gang min nye sovepose, der ikke er mumieiformet.
Jeg føler mig lidt fastlåst i sådan en fætter, så denne er lige bred hele vejen ned.
Jeg havde problemer med lynlåser, der arrigt bed sig fast i stoffet.
Hvis man er halvvågen ved nattetide, er det ikke optimalt.
Men den kan slås helt ud, så den kan bruges som dyne.
Og jeg håber virkelig ikke at løbe ind i andre nætter, hvor vi snitter de 4 grader.
Haven grænser op til mark og skov, og da vi gik rundt der, så vi en fasan.
Jaja, nu kommer de sjove dyr væltende.
Jeg fik en kop kaffe sammen med mine søde værter.
Det varede ikke lang tid inden jeg havde etableret mit kontor i orangeriet.

I morgen sætter jeg kursen mod Ulbjerg, der skulle befinde sig 70 + km nordfor Ulstrup.
Jeg er jo nødt til at køre mod nord, ellers vil jeg jo være tvunget til at ændre ekspeditionens titel.
Viborg plejer at ligge deroppe et sted.

Jeg er rigtig glad for de hilsener jeg får på de forskellige platformer, jeg plager med mione røverhistorier.
Det er min agt at svare på hver eneste hilsen, jeg får, så bliv endelig ved. :-)

Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at jeg for anden dag i træk har opfyldt succes-kriteriet på 9 tilbagelagte kilometer.
Det er værd at bemærke!

Kan vi ikke lave en aftale om, at vi alle sørger for at have det så godt som muligt, så skal det nok gå alt sammen

”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.

Læs mere på bikingdane.dk ”

Dag 3 søndag den 7. maj 2023.
Tulstrup (Ikast) - Ulbjerg 69 km. Totalt 170 km.

Heldig igen her i Tulstrup.
En herlig have og ualmindelig søde mennesker.

”Wanderer komst du nach Tulstrup”, så er her en god mulighed for lejrhygge.

Jeg hyggede mig i orangeriet og gik til ro ved 21.30 tiden.
Og nu havde jeg ikke de store problemer med lynlåsen på den nye sovepose, og jeg kunne let holde varmen natten igennem.

Ved 5 tiden vil jeg gerne op og komme videre med mit spændende liv.
Der har jeg så nogle udfordringer, som jeg er ret sikker på vil gentage sig hver morgen.
Jeg er så stiv og værkbruden som et udtjent andalusisk pakæsel.
Den gode ting er, at jeg ”vokser fra det” i løbet af morgenen.
”Jeg er lige her” bekendtgør min aldrende ryg advarende, når jeg begynder at demontere lejren.

Breaking news: Et egern er lige drønet hen over græsplænen.

Jeg kan rigtig godt li´ egern.

Tak til de gode mennesker i Tulstrup.
Men vi skal længere mod nord.

Første etape gik til Ilskov.
En udpræget transportetape uden, at der er spor at bemærke.
Forvent ingen marguerite skilte på den strækning.

I Ilskov fangede jeg cykelruten på 34 km lige til Viborg Centrum.

Der er ny fremragende belægning og naturligvis ingen trafik.
Ved passage af byerne forlader man stien for en stund.
Der er talrige shelterpladser en route.
Det er også en anelse kedeligt.
Der er rigtig mange bomme, når andre veje krydser stien.
Det er især generende, når man som jeg fører mig frem med Elvira & Co,
Men det er helt klart, at det irriterer mange, for hvor det er muligt, er der lavet alternative passager ved bommene.

I Viborg gik det op for mig, at jeg følte trang til at byde mig selv på en kop kaffe.
Jeg udvalgte en tankstation og fandt frem til kaffehjørnet.
Der var mange maskiner og et stort skilt med umådelig mange navne og betegnelser.
De havde også husket at nævne prisen.
Mit ærinde var egentlig ganske simpelt.
Jeg ville have en kop sort kaffe.
Men lige den betegnelse kunne jeg ikke finde.
Jeg kom til at tænke på den sang af Niels Hausgård, hvor en mand skal købe shampoo.
Der er så mange mærker, men han skal bare ha´ noget til ”måget” hår.
McDo sælger en udmærket kop kaffe for en tier, men her så det ud til, at de startede med 34 kroner.

Nåh, men jeg skal vel også videre, tænkte jeg.
Og jeg trænger da vist slet ikke til kaffe lige nu.

Og så ramte vi den dag, hvor motorcyklisterne fik fri leg.
Nej, hvor var der mange.
Rigtig mange klubber/grupper var på banen.
En del havde sjovt skæg, store maver og veste.
Jeg har ikke skæg, så selv om jeg har min Suzuki 110, kan jeg nok ikke blive medlem.

Lidt nord for Viborg mødte jeg en gang medvind.

Det er en rigtig smuk natur der.
Her er Elvira rigtig i sit es.
Hun glider nemt og godt og kommer på sådan en glidetur let op i nærheden af 40 km/t.
Det ser ud til at vogntogets betragtelige vægt ikke betyder så meget, som jeg havde regnet med.
Modvinden æder strøm.

Det blev den hidtil længste etape på turen.
De 9 km blev markeret allerede inden Ilskov, og vi spiste kun halvandet batteri.
Med dagens forhold taget i betragtning ville vi nok have kunnet køre 120 km.
Men det gider vi ikke.

”Eventyr” var det første ord jeg kom til at tænke på, da mine søde værter viste mig haven.
Her er alt, hvad jeg kan ønske mig.
Shelter og strøm er der også.
Der er 5 hunde og en kat.
Jeg fik grundigt skæld ud af hundene, da jeg kom, og det er jo også deres arbejde.
Katten skrider, når den ser mig.

Vi er nu i mit kære Himmerland, hvor jeg har været i mange år.
Jeg er også i ”venneland”, så jeg beytter lejligheden til at sige Hej hele vejen op til Frederikshavn.

Jeg er i nærheden af Regan Vest, som nogle af jer måske kender.
Jeg har et gavekort til stedet, og hvis det er muligt at få en billet, kunne jeg godt finde på at kigge indenfor.

Jeg har jo stadig mit gamle job som indflyder, og det er jo den lille elkedel, der er i fokus.
I frustration over ikke-kaffen i Viborg gravede jeg kedlen frem af bagagen og lavede en fremragende Mocca a la Ulbjerg. ( sort kaffe).

Selv om der er skønt her i Ulbjerg, skal vi meget længere mod nord.
Det bliver så i morgen.

Selvom I måske ikke har 5 hunde og en kat omkring jer, synes jeg alligevel I skal stræbe efter at få så meget ud af dagen som muligt.
Det skal nok gå alt sammen.
Den gamle Cyklist” anbefaler sig.

”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.

Læs mere på bikingdane.dk ”

Dag 4 mandag den 8. maj 2023.
Ulbjerg - Mjels km. Totalt 170 km.

Jeg tilbragte en rolig og harmonisk dag her i Ulbjerg sammen med mine søde værter – og dyrene.
Ved første øjekast synes hundene at være helt ens, men der går ikke lang tid, før man får øje på deres personligheder.
Emma Hund havde påtaget sig den opgave at opdrage mig, og det krævede en del bjæffen.
På et tidspunkt fik jeg udleveret en pose godbidder, og jeg må da nok sige, at det fik mine popularitet til at stige eksplosivt.
Også katten måtte give sig.
På et tidspunkt skulle den bruge mig for at komme ind i huset, og så var vi pludselig venner.
Man kommer langt med det gode.

En morgenpakning er et ritual for sig.
Det kan uhyre nemt udvikle sig mareridtsagtigt.

Her blev pakningen perfekt.
Der var ingen regn og ingen dug.
Kun lidt vind og ikke vanvittigt koldt.
Ryggen meldte sig rimelig klar, og så kan jeg gå i gang.
Jeg har fornøjelse af at pakke pænt og ordentligt.
Jeg lægger først tingene i nydelige rækker, inden jeg anbringer dem i traileren og taskerne.
I går fandt jeg ting i bagagen, jeg havde glemt, at jeg havde med.
Jeg forsøger at huske placeringen af tingene.
Batterierne ligger helt bagerst i traileren.
Cykelpumpen skal ligge øverst i højre side.
De ting, jeg måske aldrig får brug, for skal ligge i bunden af cykeltasken på højre side.
Det lyder nok simpelt, men for mig er det en uhyre svær øvelse.

I dag skal jeg ende hos nogle gode venner nordøst for Ulbjerg.
Tirsdag er der dømt event. Jeg har booket en rundvisning i Regan Vest.
Det er meget hemmeligt og vildt spændende.

Nu vi snakker event, så må jeg lige lave et mentalt notat til mig selv, om at finde ud af, hvordan det går med de stegte ål, der som et fata Morgana materialiserer sig for mig om nogle dage.
Der er noget med, at benene skal nå 2 gange rundt? Eller er det 3?
Her taler jeg altså om fiskebenene.

Billedokumentation må vist være påkrævet.

Når man cykler, bevæger man sig i et tempo, hvor man kan få sjælen med.
En anden ting, der er interessant, er de dialekter der tales rundt omkring i vores skønne land.

Og de skifter forbavsende hurtigt.
Folk i Års taler bestemt ikke som folk i Viborg.
Jeg er jo Vendelbo og gør hvad jeg kan for at bevare min nordjyske sprogtone.
Jeg er vokset op som tosproget, og jeg kan sagtens begå mig på Vendelbomål, hvis det skulle være.

Jeg har boet mange år i Himmerland, og da jeg i går hørte folk snakke, faldt det hele på plads.
Nåh ja, du er tilbage i Himmerland.

”Du danske Sprog, du er min Moders Stemme”.

Vejrudsigterne får også lige en tur om morgenen.
Vi har jo flere at vælge imellem, og jeg tager konsekvent den bedste.
Det ser lidt lovende ud.
Jeg har fokus på de stigende temperaturer, men spotter da også et par spande vand hist og her.

Jeg har noteret mig, at mit tøj ikke har været varmt nok fra starten.
Men havde jeg medbragt en vinterjakke fra starten, så havde den været i vejen i den kommende tid.
Det er ikke noget nemt liv, vi har fået. :-)

Ud og ind og op og ned gik det fra morgenstunden på de himmerlandske veje.
Det er et landskab, jeg sætter stor pris.
Man fattes undertiden ord, hvis man skal beskrive et landskab, men det her er smukt.
Fra min tid som konkurrencerytter i Aalborg gør jeg mig til af, at jeg kender alle veje i Himmerland.
Jeg har svært ved at forestille mig, at der er veje, hvor jeg ikke har været på en træningstur.
Det var omkring det tidspunkt, hvor det gik op for mig, at jeg kørte i modsat retning af min destination.
Så meget for den ageren stifinder.
Hovmod står for fald.

Nu ankom jeg til Himmerlandsstien.
Den er belagt med en art fint sand, der gør, at den er udmærket at køre på.
Vi var sammen over nogle kilometer, hvor jeg bekendtgjorde, at jeg langt hellere ville køre på nogle småveje.
En gang landevejsridder ...

Jeg tog ringvejen ved Års, og var allerede på det tidspunkt i gang med planer, der involverede kaffe på McDo i Haverslev.
Og så var vi sådan set på vej til Haverslev.
Det er naturligvis en torskedum beslutning, for jeg ved, at der står kaffe til mig, når jeg rammer Mjels.
Lokalerne var næsten tomme, da jeg kom ind.
Lige på nær et par kække ungersvende, der talte liiiiiiiidt for højt, og grinede liiiiiiidt for højt, så sure gamle mænd føler sig krænkede.
Den ene agerede lidt dampagtigt, så jeg formodede, at han ville være ude af stand til at sidde ned i lang tid.
Det holdt også stik, men da jeg skulle til at nyde stilheden var min kaffe væk.

”Nåh, sagde Blæsmanden.
Jeg ved godt, jeg lovede stille vejr, men jeg har altså en omgang hård vind til Himmerland”.
Og det havde han så.
Det blev så dagens udfordring, nu hvor temperaturerne var til at holde ud.
Faktum: Modvind er aldrig sjovt. Heller ikke, hvis man kører på elcykel.

På en ensom landevej på vejen mod Støvring, stod en ældre mand og skiftede batteri på sin cykel.
Jeg skulle lige høre, hvad han var for en fætter.
Han ville rigtig gerne fortælle om sine ture.
Han fortalte, at han var 84 år gammel og led af kræft.
Alligevel cyklede han 10. 000 km om året.
Vi ønskede hinanden held og lykke på den videre færd.
Jeg var behørigt imponeret.

Der kunne sagtens have stået et skilt med ”Memory Lane” på turens sidste ”ben”, for her og der passerede jeg steder hvor jeg tidligere boede eller arbejdede.
Der var virkelig gang i den indre biograf.
Det er både ondt og godt.

Vi blev brat hevet tilbage til den virkelige verden, da vi så et skilt på cykelstien, som blæsmanden havde afmonteret.
I forgangne tider havde jeg nogle venner, der havde stor fornøjelse af at fjerne skilte her og der.
Det er naturligvis ikke noget, jeg kan stå inde for.
Deres mesterstykke var angiveligt, da de ”organiserede” skiltet på Løgstør Politistation.
De blev senere indhentet af lovens lange arm, men slap ret billigt.

Vi nøjedes med at tage billeder af vores skilt, inden rejsen fortsatte.
Uden skilt.

Men forblæste og sandskurede øjne ankom jeg til Camp Mjels.
Og jeg lyver ikke, når jeg hævder, at der gik under 5 minutter

inden jeg var i gang med den første kop kaffe.
Det var lidt ligesom at komme hjem.
Onsdag morgen er det planen, at turen går til Egense-området.
I morgen tirsdag går jeg under jorden.

Dag 6 onsdag den 9. maj 2023.
Mjels – Kystvejen (Egense): 30 km. Totalt 306 km

Jo længere jeg bliver i gode og behagelige omgivelser, jo sværere bliver det at tage af sted.
Men det går jo ikke.
Vi skal meget længere mod nord.
Kaffen var god, og solen skinnede imødekommende.
Der var ikke noget telt at pakke, og tabskontoen kunne opgøres til at bestå af en enkelt sok.
Det er et yderst rimeligt resultat.
Efter at vi igen havde undret os lidt over, hvor mange ting jeg slæbte rundt med, kastede jeg mig ud i det.
Vesthimmerland var allerede vinget af, Midthimmerland var godt på vej og Østhimmerland ventede.
Indtil Kongerslev blev turen krydret med nogle giftige stigninger i en frisk sidemodvind.
I forgangne tider kørte vi motionsløbet Himmerland Rundt, hvor vi over 250 km opsøgte stort set alle djævlestigninger i området.
Turen startede med at vi kørte som gale gennem den flade forblæste Ll. Vildmose inden bjergene ventede i Kongerslev.
Et mindeværdigt løb.

Denne dag gør jeg det lige modsat.
Først bakkerne, og så kan Vildmosen bare komme an.

Jeg tog et lille pitstop i Kongerslev, inden jeg trillede frem til Porten til Vildmosen.
Der er en færist, og så er vi der.

Der er ingen læ derude og vinden asede og masede.

Jeg så ingen sjove dyr derude.
Tidligere havde jeg set en haremis, og senere mødte jeg 2 æsler – dog i en indhegning.
Det trækker ned.
Engang i Californien så jeg en krydsning at et æsel og en zebra.
De hedder zonkier.
Interessant.

Jeg trillede hen til mine søde værter på Kystvejen før Egense, og vi lagde ud med en kop kaffe.

Herligt.
Jeg slog lejr på min ”gamle” lejrplads.
Det kan jeg rigtig godt lide.
Jeg fik slået teltet op og hilste på mine naboer, der er 3 huse med bier.
Jeg har aftalt med dem, at jeg bliver her på pladsen, og de holder sig ved husene.

Så fik vi igen en kop kaffe.
Jeg tror, at det allerede er gået op for mine kære følgere, at jeg har det ualmindelig godt her.

Solen er fremme, og jeg sidder med et tæppe over hovedet og skriver løs.
Ellers kan jeg ikke se skærmen.
Vinden er lidt skarp og sommeren er knap nok slået igennem, men det forindrer mig ikke i at have en ualmindelig god dag.

Og så skal det nok gå alt sammen.

I morgen går turen over Rubicon.. sludder Limfjorden til gode gamle Vendsyssel.

”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.

Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.”

Dag 7 torsdag den 10. maj 2023.
Kystvejen (Egense): x km. Totalt 306 km

Det er skønt, at jeg endnu en gang må slå HubbaHubba op i haven her på Kystvejen, og Elvira har bestemt også fundet sig til rette på samme plads, som Scott tidligere indtog.
Vi håber på, at det ikke er sidste gang, vi har fundet os til rette her.

Vinden løjede af hen under aften, og Blæsmanden sidder nok et sted og samler kræfter til i morgen.
Radaren fortæller, at det regner hele vejen ned gennem Jylland, men det ser meget ud til at det holder tørt i min have i denne omgang.

Herfra er der 8 km til færgen, og vejen er flad som en pandekage.

Jeg gik til ro ved 21.30 tiden efter en hyggestund med mine værter.
Det dryppede lidt om natten, men det var småting.
Der var ikke særlig vådt, da jeg vågnede til live næste morgen.
Et par myg følte sig kaldet til et mindre blodbad på mine fødder.
Share your blessings.

Lejren blev pakket, og så skal man helst ikke kunne se, at der har været nogen der.
Det eneste man skal efterlade sig er et godt indtryk.

Tusind tak for lån af haven.

Der var ca 6 flade kilometer til færgen, hvor jeg hurtigt kom med over.

5 minutter, så var jeg i Vendsyssel.
Det mindede altså en del om Himmerland.
En gang snakkede man om Frit Vendsyssel med eget flag etc. (Vendelbrog)
Men paskontrollen var lemfældig, så det er nok blevet ved snakken.

Jeg kiggede mig lidt om i Hals.
Det endte med at jeg i en vild shoppingrus investerede 4.50 i en dansk vand med brus.
Så må jeg spare et andet sted.

Gandrup, Vester Hassing og Stae blev passeret.

Hovsa.
Der var vesterladenvej jo.
Ekstraforestilling i min indre biograf.
Under det skilt mødtes jeg med en kæreste en søndag for 56 år siden.

Det er vildt mange år siden, men jeg husker det som var det i går.
Jeg gik mine veje, og Kirsten gik sine veje.
Jeg håber hun har haft et liv, der har været lige så fantastisk som mit.

Vestbjerg præsenterede sig fra sin bedste side med en bænk, hvor jeg kunne hygge mig med min danskvand fra før.
Vejret ser lumsk ud, men vejrudsigten påstår, at der ikke kommer regn de næste 10 dage.
Det tror jeg ikke et øjeblik på

”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.

Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.