bikingdane

Dag 25. Mandag den 29. maj 2023.
Frederikshavn : x km. Totalt 1233 km 

Underligt at være i Danmark.
Jeg havde lynhurtigt glemt, hvor nemt det er at kunne finde ud af alting her.
Naturligvis fordi man er vant til det.
Da mit hjul syntes at kunne holde hele vejen uden at bryde sammen i går, bestilte jeg en færgebillet 12 km før Göteborg.
Motorvejen var nærmeste nabo, så jeg sad på et autoværn og bestilte løs.

Efter at være kørt forkert igen og igen i Göteborg endte jeg endelig ved checkin-lugen.

”Du har booket til i morgen”, oplyste damen mig.
Neeeeeeeej!

Nåh, hun var flink og ændrede min billet.
”Bane 14”, sagde hun.
Det er banen til motorcykler og cykler, så der er altid garanti for en god sludder der.
Langt om længe kørte vi om bord.
Jeg så til min skræk, at vi skulle op på midterste dæk.
Jeg stirrede på rampen.
Kan vi det, tænkte jeg.
Men det kunne vi sagtens.
Vi var en halv time forsinket, men det hentede de ind undervejs.
Jeg brugte mest tiden på at kigge på mennesker.
Der er altid spændende typer med.
Bl. a. en punker-ungersvend med nåle, farver og underlige ting på kostumet.
Hvis det morer ham, er det fint med mig.
En familie bestod af mindst 20 medlemmer.
Hvor må det være svært at rejse så mange sammen.
Jeg har rigeligt med diskussioner med mig selv.

Vel ankommet begav jeg mig ud til campingpladsen.
Jeg har passeret den utallige gange, men aldrig boet der.
Det er en god oplevelse.
Personalet er behageligt og hjælpsomt.
Jeg mener pladsen er rigtig stor, men den er delt op i enklaver, så den virker overskuelig.
Jeg fik en plads med strøm tæt på en servicebygning.
Det er langt fra den dyreste plads jeg har besøgt, men den har virkelig høj standard.

Skulle jeg komme med en enkelt anke, så behøver de ikke spille musik med reklamer 24/7 i køkken og baderum.
Men jeg vil ikke ulejlige nogen med min indvending, for de fleste synes om det.
Så det …..

Og hvad så?
Det kan jeg svare præcist på:
Jeg aner det ikke.
Jeg opdagede, at denne mandag er helligdag, så der røg lige en enkelt dag mere på opholdet her.
Men der findes mennesker, der kører langt for at komme her, så jeg kan lige så godt nyde det.

I morgen kl 8.30 står jeg foran en cykelmekaniker.
Jeg skal minimum have skiftet en eger.
Og hvornår knækker den næste?

Mit problem er, at i samme sekund jeg sætter foden indenfor hjemme hos mig selv er ekspeditionen slut.
Jeg kan se, at der findes eger til såkaldt ”heavy duty”.
Garanteret ikke lager vare.
Og den lejlighed kommer nok aldrig igen.

Sørg nu at have det så godt som muligt og stræb efter at se pinsesolen danse sidste gan.
Så skal det nok gå.

”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.

Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.

Dag 26. Tirsdag den 30. maj 2023.
Frederikshavn : 16 km. Totalt 1261 km

Nu har jeg snakket så meget om dem, at jeg ville finde ud af, hvordan ordet bruges korrekt.
En eger – egeren – flere eger – alle egerne.
Tror jeg nok.

Men i hvert fald stod jeg som bebudet klar ved Herlufs cykler kl. 8.30, da han lukkede op.
Det var vi nogle stykker, der gjorde.

Det var en flink mand, og han lovede at kigge på skaden, og jeg kunne kigge forbi efter et par timer.
Jeg sad lidt på en sten og drak kaffe hos Burger King, da de fik øjne, og da jeg kom hen til Herluf igen havde han fikset problemet.
Hvor længe hjulet holder er ikke til at vide, og jeg har jo kørt mere end 50 km med den knækkede eger.
Det er naturligvis ikke noget hjulet har godt af.
Hvis man af en eller anden grund skulle eftersøge mig, ville det være nemt at følge mit spor. Man skulle bare gå efter den lange stribe af indbetalinger hos diverse cykelhandlere i store dele af Skandinavien.
Nåh, det er noget af det, vi ikke snakker om

Jeg spurgte Falck, om de havde vejhjælp til cykler.
Det havde de faktisk haft, fik jeg at vide, men der var for få kunder.
De overvejede at få det igen.
Det kunne da være en meget god ting.
Der er jo mange ældre mennesker, der drøner rundt på elcykler, og nogle af dem vil da da defekter af og til.
It takes one to know one.

Det ville have været det mest fantastiske cykelvejr i dag, men jeg kunne jo ikke vide, hvordan det ville gå med Elvira.
I morgen tidligt går det imidlertid videre.
Turen i morgen går til Gjurup ved Hjørring. Derefter til Brovst-egnen og så bliver det Hanstholm.
Hopefully.

Frederikshavn er slet ikke nogen dum by.
Se selv efter, hvis du skulle komme på disse kanter.

Sørg nu at have det så godt som muligt. Så skal det nok gå.
Måske med lidt hiv og sving, men det skal nok gå.

”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.

Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.

Dag 27. Onsdag den 31. maj 2023.
Frederikshavn – Gjurup (Hjørring) : 49 km. Totalt 1310 km.

Vi er nu ude i forlænget spilletid.
Hvor lang tid kampen er forlænget, afhænger af materiellets evne til at overleve.
Den gamle cyklist skal nok holde.
Næste trin vil være, at vi tager hul på den tid, som dommeren har lagt til kampen.
Derefter er der ikke mere.

Men denne fine onsdag leger vi, at alt er godt, og jeg havde da også en vidunderlig tur.

Farvel og tak til Nordstrand Camping i Frederikshavn.
Det var en virkelig god plads.
Og der var endda slukket for reklamemusikken, da jeg gjorde mig rede.
Det foretrækker jeg til hver en tid.

Der går store veje mellem Frederikshavn og Hjørring, som endda er udstyret med cykelstier.
Men min brave ven, Madsen i Kæret, havde rådet mig til at tage en ganske anden rute, og jeg er glad for at jeg lyttede til ham.
Erfaren mand er god at gæste.
Først kørte jeg 4 km ud af Skagensvej.
På vejen fik jeg en sludder med 2 af kommunens folk på en rasteplads.
De var i gang med at rette op på skaderne efter et strømsvigt/oversvømmet toilet.
Det er de sjoveste ting, man falder i snak med folk om.

I Elling begyndte det sjove.
Jeg kørte en rute over Elling – Dvergetved – Kvissel – Tolne – Mosbjerg – Sindal – Astrup – Skibsby og Højene.

Det er noget af det smukkeste, man kan besøge på disse kanter.
Der var 13-15 grader og en frisk konstant modvind.
Og bakker, masser af bakker.
Virkelig en fornøjelse.


Det var bl. a Tolne, der var mål for vores årlige skoleudflygt.
Vi var med toget fra Aabybro, og så vandrede vi hen til vores destination.

Hvad vi lavede, kan jeg ikke rigtig huske, men jeg ved præcis, at jeg havde omkring 7 kroner med et af årene, for dem havde jeg glemt derhjemme.
Det var vigtigt, at vi fik en stok, hvorpå der stod Tolne.
Det var præcis samme slags stokke, de solgte alle andre steder, bare med andre navne.
Jeg tror nok, det var en stor begivehed.
Den dag var lærerne imødekommende og joviale.
Ikke mange af dem slog fra sig denne dag.
Mens jeg kørte gennem Tolne, var jeg i tankerne på skoleudflugt igen.

I Tolne ligger der i dag en bodega.
Den har navnet ”Høk ei”.

Hvis du, kærer læser ikke er fra Vendsyssel, kan du more dig med at gætte på, hvad det betyder.

Er stykke fra Mosbjerg ligger en fin shelterplads.
Der boede jeg dengang, jeg var ude at gå med barnevognen.
Det går lidt hurtigere med Elvira.

Jeg kørte umådeligt forsigtigt for at undgå enhver udfordring af Elviras sarte hjul.

Og så langt så godt.
Im Western nichts neues.


Jeg havde fået lov at overnatte hos mine gode venner i Gjurup.
Vi har kendt hinanden i mere end 50 år, så her kan man for alvor snakke om gode gamle venner.
Den slags er guld.
Den gode Mille Hund er kun 8 år, så vores venskab er af lidt nyere dato.
Netop denne dag havde de fået en ny kattekilling.
Den har ikke fået noget navn endnu.
”Mis” kunne være et udmærket forslag.
Der er så dejligt ude på landet.
Jeg skal ikke op og bo i næstøverste etage i højhuset i Frederikhavn.

I morgen skal jeg hen til en gård, der ligger mellem Fjerritslev og Brovst.
Derefter går turen til Hanstholm.

Og hvis vi stadig er kørende kunne det være tid til Nykøbing Mors aka Jante.

Og så:
Ambot Lang, som de siger i Filippinerne.
Jeg aner det ikke.

Sikke´n dejlig dag det er i dag.
Jeg må synge og danse med dig.
For der er noget inde i mig der siger
at livet også er en leg.

Sikken dejlig dag i dag.

Sørg nu at have det virkelig godt.Så skal det nok gå.
Måske med lidt hiv og sving, men det skal såmænd nok gå.

”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.

Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.


Dag 28. Torsdag den 1. juni 2023.
Gjurup (Hjørring) – Lørsted (Brovst): 74 km. Totalt 1384 km.

Juni er sådan en dejlig måned.
Man føler sig overbevist om, at sommeroplevelser i massevis venter forude.
Og jeg skulle videre på jagt efter nye eventyr efter en dejlig dag i selskab med mine gode gamle venner.
Dagen før hyggede vi med snak og hygge.
Vi spillede Hjerterfri, som vi altid gør, når vi er sammen.
Jeg kom til at tænke på, at den gode Elvira godt kan minde lidt om Spar Dame.
Og vi blev i den grad forkælede med rigtig dejlig mad.
Og dessert.
Og kaffe.
Etc.
Mine venner var godt i gang med at få den nye (endnu unavngivne) kat til at føle sig hjemme.
Det foregår bl. a ved, at man i lang tid klør den bag øret, hvorpå den spinder, og alle er glade.
Selv Mille Hund godkendte den lille nyes tilstedeværelse.
Jeg forsøgte igen at få mit forslag om navnet ”Mis” igennem, men det vækker ikke den store begejstring.
Jeg fik pakket og listede af sted.
Det første stykke vej op til hovedvejen er ret ujævnt, og jeg kørte så forsigtigt som aldrig før.
Og intet skete.
Vinden var min ven hele dagen, og der var heller ikke rigtig nogle bakker, så turen var ikke voldsomt strabadserende.
Under de omstændigheder vil jeg kunne køre 85 km på Den store Bukke Bruse-batteriet på turboprogrammet.
Men det hører da også til sjældenhederne, at omstændighederne er så gunstige.
Jeg kunne nemt have kørt 150 km denne dag.
Men det gider jeg ikke.
Samtidig var der dejlig lunt med konstant solskin.
Jeg beskytter gerne mine små hænder med bomuldshandsker, da de er noget mærkede af tusinder og atter tusinder af kilometer i al slags vejr gennem mange år.
Der var cykelsti hele vejen til Aabybro, og jeg besluttede at starte med den direkte vej.
Vi passerede Hundelev med det fine shelter, men da havde jeg kun kørt 8 km, så den gik ikke.
Kvaliteten af cykelstierne skifter konstant, og det er sjældent, at de er rigtig gode.
Lang oftere er de elendige, men det ser man ikke fra en kørende bil.
Men man mærker det sandelig, når man hopper og danser på ujævnhederne.
Tit vil det være langt bedre at køre på vejen.
Men en cyklist, der kører på vejen, hvor der findes en cykelsti, kan bringe mange mennesker op i det røde felt.
Og det er vist meget forståeligt.
I Løkken kørte vi gennem gågaden, der fremstod som en død sild.
Det skyldes nok tidspunktet på dagen, men turisterne er heller ikke kommet i gang endnu.
Vi besøgte stranden, hvor vi smillede og vinkede til en turcyklingspar.
De havde dårlig travlt, og vi fik lov til at stå alene tilbage uden at have fået en god historie.
Jeg havde endda planer om at tilbyde at tage billeder af dem sammen.
I Ingstrup har de lavet et bogskab ud til vejen.
Jeg kørte igen, da jeg erfarede, at de ville have penge for bøgerne.
Mit budget er i forvejen øremørket til at dække udgifterne hos diverse cykelmekanikere.
Og dem havde vi styr på hele vejen.
Der er ingen i Løkken.
Der er en i Aabybro, og der er en i Pandrup.
Kom ikke og sig, at vi ikke var godt forberedt.
Turen foregik i mit gamle barndomsland, og mange historier for gennem mit hoved, mens vi kørte.
Der var det hegn, hvor jeg engang for mere end 50 år siden kyssede Lillian efter at vi havde været til hestevæddeløb i Pandrup.
Der boede Birthe, der var ung pige hos mine forældre, og der blev min mor født i 1914.
Nogle historier er bedre end andre, og nogle forbliver skjult for eftertiden.
Man skal ikke fortælle alt, hvad man ved.
I Birkelse havde vi fået cykelsti nok og drejede i en bue mod Tranum.Virkelig skønt område.
Videre gik det til Mou Kær, hvor Hans Nielsen lærte at køre speedway.
De færreste ved, at han havde en bror, der også kørte, Jens Henry Nielsen.
Nu ved I det også.
Via Skovsgård endte vi ude på landet i Lørsted, hvor jeg trillede ind og hilste på mine søde værter.
Jeg hilste også på nogle bier, men de så flinke ud.
Vi fik en kop kaffe og en hyggelig snak på terrassen, hvorfra der er en spektakulær udsigt til Limfjorden.
Her er der godt at være.
Elvira artede sig, og derfor går turen videre.
Stadig forlænget spilletid.
Vi nærmer os de 1500 km, der markeres med endnu en kaffekande, men det varer et par dage.
Sørg nu at have det virkelig godt og at lave noget sjovt hver dag.Så skal det nok gå.
Sikkert med lidt hiv og sving, men det skal såmænd nok gå.
”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.
Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.

Dag 29. Fredag den 2. juni 2023.
Lørsted (Brovst) - Hjardemål: 53 km. Totalt 1437 km.

Bierne sov, og det gjorde jeg også.
Fin aftale.
Jeg vågnede op og efter at have rettet kadaveret ud, var jeg klar til nye eventyr.
Jeg blev budt på morgenkaffe og jeg takker sjældent nej.
Og efter endnu en fornøjelig snak med mine søde værter trillede jeg ud på landevejen.
En dejlig stille og snoet vej førte mig til Skræm.
Denne lokalitet dannede tidligere rammen om en af de tåbeligste beslutninger, jeg har taget.
Som 15-årig spejder ville jeg vandre 70 km i en weekend.
I december.
Uforberedt.
I scooterstøvler
Totalt tåbeligt.
Men jeg gennemførte og kunne dårligt gå en uge efter.
Denne dag gik det nemmere.
Vi er nu i Hanherred, og her er smukt.
Man bruger ofte udtrykket, at der er højt til himlen, og sådan føles det virkelig her.
Men i virkeligheden er der da lige så højt til himlen på Nørrebro.
Helt vidunderligt føles det nu alligevel her.
Jeg holdt en lille pause i Fjerritslev.
Her havde de engang en bokseklub ved navn Orion.
Det har de sikkert stadig.
Sammen med en nu afdød ven tog jeg tit til boksning der.
Efter et stævne kørte vi i grøften og blev samlet op af et brudepar.
Åh disse minder.
Klim.
Vester Torup hvor cykelstien heldigvis holdt op.

Lige før Frøstrup kommer der pludselig en gevaldig stigning.
Den koster det lidt ekstra at besejre, men præmien venter på toppen i form af en fantastisk udsigt.
Hvor er det irriterende, at jeg ikke kan lave et billede, der viser, hvor flot der er.
Lige efter kommer man til lokaliteten Bjerget.
Uanset hvad en meget passende betegnelse

Lille stop i Frøstrup.
Af sikkerhedsmæssige grunde parkerede jeg ved et cykelværksted.
Lidt paranoia har man vel altid.
Jeg har det lidt, som om jeg sidder på en tikkende bombe.
Og jeg forventer helt klart flere knækkede eger.
Men det blev ikke denne gang.
Og Elvira øgede dermed den forlængede spilletid til at vare fra Frederikshavn – Hjardemål.
Så eventyret lever lidt endnu.

Efter Frøstrup fandt vi frem til den rute, vi havde fået anbefalet.
Det var klitvejen, der bragte mig helt hen til Hjardemål.
Jeg anbefaler glad og gerne videre til alle.
Først skulle jeg lige hen og se kirken.
Jeg mener, at jeg var der som nysgerrig tilskuer den augustdag i 1970, hvor kirken blev besat.
Kirken står der stadig, og Thylejren findes også endnu.
Om de store drømme fra dengang er blevet indfriet skal jeg lade være usagt.
Jeg fandt frem til min destination på Slotsvej i Hjardemål.
Nej da, har de et slot der, spørger I nu.
Nej, det har de ikke.
Der er 6 husstande på vejen, og ved kommunesammenlægningen skulle disse beboere finde et navn til vejen.
Et flertal kunne godt lide Slots øl, så derfor …...

Jeg fik en rigtig hyggelig snak med min søde vært, og kaffe var der også.
Den flinke hund Balder var rigtig glad, og det var jeg skam også.
Teltet får lov til at blive i sin pose, og jeg får lov til at sove i et gæsteværelse.
Det er jeg glad og taknemlig for.
I kan nok høre, at jeg har fundet vejen til glæden. :-)

I morgen agter jeg mig til Nykøbing Mors.
Det er et sted, hvor jeg tidligere har fået lov til at overnatte.
Det er da værd at notere sig.

Og mon ikke jeg derefter sætter kursen mod Farsø.
Vi kender vel alle til den fornemmelse man af og til får, hvor det går op for én, at der er længe siden man har været i Farsø.
Men det afhænger naturligvis af, hvordan Elvira og hendes sarte hjul arter sig.

Men indtil da må vi sørge for at have det ualmindelig godt og at lave noget sjovt hver dag.
Så skal det nok gå.
Sikkert med lidt hiv og sving, men det skal såmænd nok gå.
”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.
Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.

Dag 30. Lørdag den 3. juni 2023.
Hjardemål - Nykøbing Mors 51 km. Totalt 1488 km.

Den fine fredag, som jeg just har deponeret i banken, indeholdt faktisk et dramatisk element, som da lige skal nævnes.
Jeg blev solskoldet oven på venstre fod.
Den slags har det med at slå til med en vis forsinkelse, og sådan var det også her.
Det får vidtrækkende konsekvenser, da jeg på dagens rejse ser mig nødsaget til at bruge sokker.
Men det har vi skam også som lagervare.
Vi har også en enkelt sok, som troløst efterlod sin makker i selskab med et viskestykke og et par sko på en tidligere ”camp”.
Men jeg havde 2 par.
Engang var jeg med venner på en sejltur på en flod i Californien.
Vi for vild og fik grimme forbrændinger.
Vi var heller ikke opmærksomme på, at vi blev ramt dobbelt pga genskinnet fra vandet.
Jeg måtte søge lægehjælp, så hvis jeg i dette tilfælde kan nøjes med at tage sokker på, er det vist billigt sluppet.
Når jeg tænker efter, har jeg aldrig siden hørt fra de venner.

Hjardemål er et skønt navn, og det har også været et dejligt sted at være.
Jeg takker sjældent nej til en blød og god seng, og efter en god nats søvn ligger vejen videre åben for Elvira og Yours Truly.
Min gode vært har forklaret mig, hvilken rute jeg skal følge for at få den størst mulige naturoplevelse, og det lytter jeg naturligvis efter.
Ordet ”grusvej” poppede op i samtalen.
Og skærpede mine sanser.
Jeg er jo landevejsridder.
Men naturen skulle være spektakulær.

Efter endnu en dejlig kop kaffe, eller var det to, var det tid til at sige farvel til min gode vært.
Jeg bliver aldrig rigtig god til at sige farvel.
Jeg vil langt hellere kalde det noget andet.
På gensyn, see ya, vi ses snart igen.
Et eller andet, der ikke er farvel.

Nogle dage har man en fornemmelse af, at man er godt kørende.
Og denne dag var jeg så vældig tilfreds med mig selv.
”Flyvende” var et ord, der trængte sig på.
Tjuh hej, hvor det gik.
Det var en stille lørdag morgen uden nævneværdig trafik, og jeg gjorde mig umage med at finde ruten til dæmingen.
På et skilt læste jeg ”Dæmningen”, og da var det, at det gik op for mig, at jeg var på rette spor.
Man havde endda lagt en fin ny og glat asfalt, så det gik bare derudad.

Men alt har en ende, og troen på at man havde taget sig sammen og asfalteret grusstykket smuldrede, for der var den, grusvejen
Hmmmm.
Væk var farten, og vi listede af sted og undgik huller og revner, så godt vi kunne.
Og hvor lang er så den grusstrækning?
Her er jeg glad for at kunne levere pålidelige informationer, så du min ven ved, at du skal gennem 2,1 km med grus for at komme over dæmingen til Feggesundfærgen.

Jeg har en god ven, der tager til Australien for at køre mange hundrede kilometer på grusvej, og her sidder jeg og piver fordi jeg skal gennem 2,1 km med grus.
Verden er altså underfuld.

Men rent bortset fra det, så var det en vidunderlig tur,
Præcis lige så fantastisk som lovet.
En enorm naturoplevelse, som kun kan anbefales.
Og jeg forklarer gerne, hvordan du finder frem til Dæmningen.

Vi var heldige at finde en færge, hvor der netop var plads til os.
Hvis sandheden skal frem var vi de eneste passagerer.
Så er det vinget af.

Jeg havde fundet noget der lignede en smukt bagvej til Nykøbing, men Google Maps anbefalede den ikke som cykelrute.
Jeg funderede på, om der var indbygget fælder, men det så fint ud, så vi satsede hele butikken og kørte den vej.
Det var et klogt valg, for bortset fra at vi skulle klatre op ad en næsten lodret fjeldvæg, var der dejligt.
Vi er gode til at klatre.
Det var en smuk tur på ca 10 km, og derefter kom der et fuldstændig åbent stykke med kold modvind.
Vi var stadig godt kørende, men vi har aversion mod kold modvind.

Vi krydsede os frem og endte snart i forstæderne til Nykøbing, inden vi kørte ned til havnen.
Der er skaldyrsfestival, og hele byen stod på den anden ende.
Der var vildt mange mennesker i gaderne.
Jeg elsker skaldyr, men tanken om at være del af sådan et menneskemylder virkede ikke tillokkende.
I stedet sneg jeg mig gennem menneskemængderne hen til det sted, hvor mine værter bor.
Jeg nåede lige at snakke med dem, inden de drog til stadig for at være med til festivalen.
Min dag kommer til at gå med kontorarbejde etc.
Jeg har været nok ude i dag.
Og nu ved jeg godt, at du sidder og brænder for at få at vide, hvordan det går med mine frygtelige forbrændinger på venstre fod.
Oig jeg er glad for at kunne sige, at det går rigtig godt.
Det hjalp gevaldig med en blåstribet sok.

Elvira har ikke gemt søfartsbogen for langt væk, for hvis det går efter planen, skal vi i morgen med Hvalpsundfærgen til Himmerland.
Elvira klarede turen i dag med bravour, og kan nu sige, at hun ikke har knækket sig på strækningen Frederikshavn – Nykøbing.
Det er nok værd at lægge mærke til.


Denne ekspedition hænger tæt sammen med min rejse til Tanzania til oktober.
På forsiden af hjemmesiden kan man evt, følge det link, hvor der står noget om 1500 km.
Der kan man bl. a læse noget om de kommende dagbøger fra det afrikanske eventyr.

Men indtil videre må vi sørge for at have det ualmindelig godt sammen og at lave noget fornuftigt hver eneste dag.
Så skal det nok gå.
Og det går da vist egentlig meget godt.

”Nord2023 gennemføres som et fundraising-projekt til fordel for fattige børn i Filippinerne og Tanzania i Samarbejde med Afro-Asia Educare.
Læs mere på bikingdane.dk hvor der er opdateringer med jævne mellemrum.


Nord2023